Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

mortalitet på op imod 20 % og 35 % efter henholdsvis tre og tolv måneder. De patientersom lider af KOL i svær eller meget svær grad har som anført ofte brug for hyppigeindlæggelser på sygehus ved forværringer i tilstanden. Patientgruppen udgør ca. 20 % afde akutte indlæggelser på de medicinske afdelinger, og beslaglægger dermed en stor del afde tilgængelige ressourcer. Set i et overordnet perspektiv hører KOL til gruppen af de femmest ressourcekrævende sygdomme i Danmark.Analyse fra 2002 viser også at knap 12.000 patienter, det år var indlagt på landetshospitaler med KOL som hovedårsag (aktionsdiagnose). Tilsammen havde disse patienterca. 19.000 indlæggelser med i alt ca. 131.000 sengedage. I dag er tallet højere. I 2005 varder 21.000 indlæggelser med i alt 141.000 sengedage.En mulig medvirkende faktor til løsning på de sygdomsmæssige og økonomiskeudfordringer som sygdommen giver, kan være brugen af telemedicin. Der er udvikletforskellige telemedicinske løsninger, som gør det muligt at monitorere KOL patienten ieget hjem. Det telemedicinske udstyr gør det muligt, løbende at vurdere patientenstilstand, og teoretisk set give en rettidig justering af den igangværende behandling.Evidensen for de telemedicinske løsningers effekt er sparsom.Regionshospitalet Silkeborg ønskede at afprøve en telemedicinsk løsning, som et kliniskrandomiseret forsøg, hvor patienter med hyppig indlæggelse for KOL, tilbydes dettelemedicinske udstyr. Forsøget gennemføres som et randomiseret studie medkontrolgruppe og interventionsgruppe.Forløbsvarigheden for den enkelte patient andrager 6 måneder hvad angår monitorering.Den primære studieperiode andrager 12 måneder, Derefter møder patienten til etstudierelevant ambulatoriebesøg efter i alt 24 måneder. Dette er med henblik på at vurdereeventuelle langtidseffekter af interventionen. Patienterne modtager i studieperiodenstandartbehandling for KOL, samt ambulante kontroller i standardiseret frekvens. Allepatienter udskrives med en selvbehandlingsplan, som bygger på den vejledning der findes iKOL behandlingsplanen fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).Vi ønsker at teste hypoteser om, at• En telemedicinsk løsning kan være med til at reducere KOL patientens behov for ikkeplanlagteog akutte sundhedsydelser. Dette gælder ydelser på sygehuset (akutteindlæggelser og skadestuebesøg, samt akutte ambulatoriebesøg), såvel som ydelser viaalmen praksis (sygebesøg, uplanlagte konsultationer, telefonkonsultationer).• En telemedicinsk løsning kan give patienten en bedre livskvalitet trods tilstedeværelsenaf en svær kronisk sygdom. Udstyret forbedrer det selvvurderede helbred.• Den telemedicinske løsning reducerer sundhedsudgifter bedømt på en analyse afforholdet mellem prisen på interventionen i forhold til besparelser på andresundhedsydelser. Udstyret nedsætter brug af sundhedsydelser i såvel primær somsekundære sektorer.• Effekten af interventionen rækker tidsmæssigt længere end selve interventionen.Patienten opnår læring omkring egen sygdom. Denne læring støtter patientensegenomsorg og selvbehandling så svære og indlæggelseskrævende forværringerforebygges også efter interventionsophør (6 måneder).• Det er muligt at vurdere hvilke monitoreringsparametre/fysiologiske parametre derforudsiger behov for øget behandling af patienten Målet er gennem telemedicinskbaseret monitorering, og efterfølgende kontakt til patienten ved tegn på forværring itilstanden, at opstarte tidlig behandling/intervention med henblik på at forebyggeyderligere forværring, og der igennem også oplære patienten i korrekt ”egenomsorg ogSide 318