Bind 2 - Rosekamp

102 Bang, Nina.
Endnu før hun blev Student, havde hun undervist i en Skole i
Helsingør, og i Kbh. var hun i flere Aar Lærerinde ved Schneekloths
og Engelhardts Skoler. Hun, der var opdraget i et strengt
konservativt Hjem og en Tid havde været stærkt religiøs, kom efter
sit Giftermaal ind paa Studiet af K. Marx' og K. Kautskys Skrifter,
og »alt blev drejet omkring i mig« — hun blev overbevist
og erklæret Socialist. Fra 1898 blev hun knyttet til »Social-Demokraten«,
hvor hun skrev om udenrigspolitiske Emner og — i stigende
Grad — behandlede handelspolitisk og økonomisk Stof. I populær,
men saglig Form belyste hun Aktieselskabernes Kapitaliseringsog
Udbytteforhold. Inden for Socialdemokratiet vandt hendes
noble Væsen og store Arbejdsevne let over den Skepsis, Arbejderne
kunde nære over for en Dame »fra den anden Side«. 1903 indvalgtes
hun i Partiets Hovedbestyrelse. 1913—18 var hun Medlem af
Kbh.s Borgerrepræsentation og omfattede her især Bolig- og Skattespørgsmaal,
Børnenes Vilkaar i Storbyen o. 1. med Interesse. Hun
repræsenterede ofte sit Parti ved internationale Møder, hvor hendes
Sprogkundskaber var til stor Nytte; saaledes deltog hun 1917 i
Stockholm-Konferencen, hvor en socialistisk Fredsaktion forberedtes,
ligesom hun var Medlem af Partiets Delegation til »Internationale«s
Kongres i Geneve 1920. — 1918 valgtes Fru B. ind i Landstinget
for 1. Kreds og genvalgtes 1920 og 1924. Hun kom straks ind
i Tingets Finansudvalg og var sit Partis Ordfører i Sager som
Banklov, Aktieselskabslov o. 1. 1922—24 var hun Medlem af
Toldraadet. 24. April 1924 udnævntes hun til Undervisningsminister
i den første socialdemokratiske Regering og blev dermed den
første kvindelige Minister overhovedet. Under mere end almindelig
Opmærksomhed tog hun energisk fat paa de Opgaver, Ministeriet
frembød. Kort efter sin Tiltrædelse simplificerede hun Det kgl.
Teaters Ledelse (Direktør Norries Udnævnelse 19. Maj 1924), ligesom
hun gjorde de forberedende Skridt til Løsning af Nationalmuseets
Bygningsspørgsmaal. En Hovedopgave saa hun i at føre
de demokratiske Skolereformer ud i Livet, som den store Skolekommission
af 1918 havde gjort Forarbejdet til. I Rigsdagssamlingen
1924—25 fremsatte hun Forslagene til Lov om Lærerskoler
og til Lov om Skolens Styrelse og Tilsyn. Administrativt begyndte
hun, med Tilsidesættelse af Ministeriets hidtidige Konsulent, Udarbejdelsen
af en Plan for Seminariernes Undervisning. Dette og
forskellige andre Led i Fru B.s maalbevidste Administration og
Politik gav Anledning til overdrevent voldsomme Angreb fra Modstandernes
Side. Kort efter Ministeriets Afgang (14. Dec. 1926)
ramtes Fru B. af den Sygdom, der blev hendes Død. Ud over