Bind 2 - Rosekamp

Basedow, J. B. 221
Basedow, Johann Bernhard, 1724—90, Pædagog. F. 11. Sept.
1724 i Hamburg (Nic), d. 26. Juli 1790 i Magdeburg, begr. sst.
(Helligaands Menighedens gamle Kgd.). Forældre: Parykmager,
senere Blegeriejer Hinrich B. (1698—1782, gift 2° 1761 med Maria
(Anna) Catharina Eden, ca. 1713—£2) og Anna Maria Leonards
(gift i° med Hinrich Andreas Jungesbluth). Gift i° 1752 (lyst
sidste Gang i den fr.-ref. Kirke i Hamburg 15. Okt.) med Emilie
Dumas, f. 20. Marts 1730 i Hamburg, begr. 4. Aug. 1753 i Sorø,
D. af Knivsmed Jean Pierre D. (d. 1745) og Anne Royére (d. 1735).
2° 28. Juni 1754 i Sorø med Gjertrud Elisabeth Hammer, f. 14.
Sept. 1731, formodentlig i Slaglille, d. 23. Maj 1788 i Dessau,
D. af Sognepræst Jørgen Hansen H. (1676—1744) og Cathrine
Susanne Pedersdatter Nyegaard (1703—92).
B., der stammede fra en gammel Lubeck-Familie, var opvokset
i et lidet harmonisk Hjem. Faderen var ikke uden Dannelse og
flittig og stræbsom, men hans Hidsighed og Strenghed øgedes ved
Moderens sygelige Tungsind og periodiske Raserianfald. Faderen
havde bestemt B. til Teolog, og otte Aar gammel kom han i Johannesskolen,
hvor han dog ikke fandt sig hjemme. 1740 flygtede han
fra Hamburg og kom efter forskellige Eventyr i Huset hos en Læge
i Flensborg, hvorfra han efter et Aars Tids Forløb vendte tilbage
til Skolen. Han gennemgik 1743—46 Gymnasiet i Hamburg og
var derefter to Aar ved Universitetet i Leipzig, men han erhvervede
sig aldrig en virkelig grundig Viden paa noget som helst Omraade,
en Mangel, han i øvrigt selv aabent erkendte. Allerede i sin
Skoletid gjorde han sig imidlertid bemærket ved sit hurtige Nemme
og ved den Dristighed, hvormed han gav sig i Kast med ethvert
Spørgsmaal, der i Øjeblikket interesserede ham. Han havde en
sjælden Evne til at imponere og overbevise, en Evne, der i høj
Grad beroede paa hans medfødte Veltalenhed. I sin Universitetstid
knyttede han Forbindelse med den Kreds af Forfattere, som skrev
i Tidsskriftet »Bremer Beytråge«, og han synes allerede i denne
Tid at være kommet til Klarhed over, at hans Livsopgave var at
virke som Opdrager.
Fra Leipzig drog B. 1748 til Universitetet i Kiel for at fortsætte
sine Studier, og medens han var der, blev han 1749 antaget som Huslærer
af Hofraad Josias von Qualen til Borghorst ved Eckernførde.
Hans Elev var en livlig og velbegavet syvaarig Dreng, og B. havde
i de godt tre Aar, hans Virksomhed paa Borghorst varede, fuld
Frihed til at benytte de Undervisningsmetoder, han selv ansaa
for de bedste. Han gik med Begejstring til sit Arbejde, og det blev
Indledningen til den pædagogiske Virksomhed, som har gjort ham