Bind 2 - Rosekamp

Beseler, Wilhelm. 557
Marie Claudine Christiansen, f. i. Sept. 1810 i Slesvig, d. 18.
Febr. 1900 i Bonn, D. af Herredsfoged Johann Friedrich C. (1776—
1849) og Friedrike Elisabeth Kloss (1782—1857).
B. kom med sine Forældre til Rodemis 1808. 1824 °l ev han
Student fra Slesvig Domskole, studerede Jura i Kiel og Heidelberg
og tog 1828 juridisk Eksamen (Gottorp). S. A. fik han Bestalling
som Underretsadvokat og bosatte sig i Slesvig By, 1832 blev han
Over- og Landretsadvokat. B., der havde været knyttet til Heidelbergs
Burschenschaft, sluttede sig til Uwe Jens Lornsen, da denne
i Nov. 1830 kom til Slesvig. Han tog, som den første, Lornsen i
Forsvar i det anonyme Skrift »Beleuchtung der Broschiire »Einige
Worte uber die Schrift des Kanzleirats Lornsen««, der var rettet
mod Landraad Rumohr. Hans daværende politiske Meninger
faldt i det væsentlige sammen med Lornsens. 1837 tilkendegav
han paa ny sit liberale Sindelag ved at virke for Indsamlingen til
de syv afsatte Gottingenprofessorer. Olshausens Forslag 1840, at
Holstens Liberale kun skulde virke for at skaffe Holsten en Forfatning
(Nyholstenismen) æggede B. til den skarpeste Modsigelse.
Medens det var Olshausens Tanke, at Slesvigs Indtræden i det
tyske Forbund var Betingelsen for, at det ogsaa kunde faa en Forfatning
fælles med Holsten, hævdede B., at naar Hertugdømmerne
i Fællesskab havde faaet en Forfatning, vilde den naturlige Følge
blive, at Slesvig traadte ind i det tyske Forbund. Først da B. saa,
at Forfatningssagen ikke skred frem, krævede han Slesvigs Indtræden
i Forbundet (1842). Som Lornsen erkendte B. efterhaanden,
at der i Kendskab til Hertugdømmernes Historie laa et politisk
Agitationsmiddel. Derfor foranstaltede han 1841 en Prisopgave
om den bedste »Slesvig-Holstens« Historie. Prisen blev vundet af
Advokat J. Bremer (s. d.). S. A. valgtes B. af Tønder Købstad
til Medlem af den slesvigske Stænderforsamling, hvor han beholdt
sin Plads til 1848. Ved sin klare og saglige Fremstilling og sin
Evne til at ramme Kærnen i en Sag blev han en Forgrundsfigur
i Stænderforsamlingen. B. støttede de liberale Krav bl. a. om
Stændermødernes Offentlighed, Adskillelse af Hertugdømmernes
Finanser fra Kongerigets og Forening af Hertugdømmernes Finanser.
Ved 1842 at tale mod Oprettelsen af en Filial af den danske
Nationalbank i Slesvig og ved at støtte Forslaget om Fjernelse af
Ordene »Dansk Ejendom« fra Hertugdømmernes Skibe, udæskede
han Stændernes danske Medlemmer. I sit Syn paa Slesvigs nationale
Forhold gik han ud fra, at Landet var et tysk Hertugdømme,
som ved den stadige Forbindelse med Holsten var blevet knyttet
til Tyskland. Nordslesvigernes danske Nationalitet kunde ikke