Bind 2 - Rosekamp

Berntsen, Aage. 537
dansk. Han forstaar at forene polisk Humor med en Følelse, der
sjældent træder helt frem i Lyset, men virker som en varm Understrøm.
Hans fortællende Digte er pointerede med Sans for det prægnante;
men det ypperligste har han naaet i visse Digte, hvor han
har faaet Anvendelse for sin kraftigt maleriske Evne, der med faa
Strøg faar et Helhedsbillede frem, og for en Følelse af en egen
mandig Inderlighed og Styrke. — Maleri af Edv. Saltoft ca.
y *" Chr. Rimestad.
Berntsen, Anton Bernhard, f. 1873, Forfatter, Harmoniumfabrikant.
F. 26. Aug. 1873 paa Assendrup Mark i Engum Sogn. Forældre:
Skrædder, Husmand og Landsbyspillemand Bernt Laursen
(1821—1905) og Ane Nielsdatter (1827—1912). Gift 12. Febr.
1909 i Kolding med Amalie Anna Marie Jensen, f. 19. Okt. 1877
i Kolding, D. af Købmand Iver Madsen J. (1848—1901) og Louise
Anna Margrethe Hansen (1850—1932).
B. kom 1888 i Snedkerlære i Vejle og slog sig efter udstaaet
Læretid paa Instrumentmageriet. Han arbejdede i fem Aar hos
Joh. P. Andresen & Co. i Ringkøbing og begyndte derefter selvstændig
Virksomhed i Vejle; i Aarenes Løb har han bygget ca.
3700 Harmoniums. Han debuterede som Forfatter 1914, idet
Evald Tang Kristensen »tvang« ham til at udgive en Digtsamling,
»Noget«. Siden har han udgivet flere Digtsamlinger, hvoriblandt
maa fremhæves »Gjemm-Ævvel« (1922), »Megstur« (1925) og »Bindingsværk«
(1927). De fleste af disse Digte er skrevet paa hans
Hjemegns Dialekt og kommer den jyske Almues daglige Leve- og
Tænkemaade saa nær ind paa Livet, at de bedste af dem næppe
staar tilbage for Aakjærs Sange i Intimitet. Især Digtene i »Gjemm-
Ævvel« har erobret sig Folkeyndest; et Digt som det om den
københavnske Dr. phil., der kommer til et jysk Bondemilieu for
at feriere, giver Udtryk for det rige Fond af skæmtsomt Lune, som
den jyske Folkekarakter rummer. B. har ogsaa optraadt som
Prosaforfatter og skrevet nogle smaa Historier, bl. a. »Niels Væwwers
Rejjs« (1918), »Småfolks Fånøwels« (1920) og »Skowwer«
(1923), der viser, at hans Kendskab til den jyske Almue naar ind
til de fjerneste Kroge af dens af Lune og Følsomhed dybt sammensatte
Væsen. I en større Fortælling, »Paa Nebo Bjerg« (1928),
har han i selvbiografisk Ramme skildret sine Oplevelser i det
pietistiske Milieu, han voksede op i. — Maleri af Gerda Schrader
(1928) i B.s Eje.
Peder Hesselaa: Vor Tids Digtere, 1926, S. 169—73. Peder Hesselaa.