Bind 2 - Rosekamp

488 Bering, Vitus.
P. Lauridsen: Vitus J. Bering og de russiske Opdagelsesrejser, 1885. F. A.
Golder (Udg.): Bering's Voyages, I—II (Amer. Geogr. Soc. Research Ser.
Nr. 1—2, 1922—25). L. S. Berg: Otkrytie Kamcatki i kamcatskie ekspeditsij
Beringa (Biblioteka putesestvij, 3. Rk., IV, 1924). Th. Hauch-Fausbøll i
Berl. Tid. 19. April 1931. . .
Kaj Birket-Smith.
Bering Liisberg, se Liisberg.
Beringskjold, Magnus Bering, 1721—1804, politisk Eventyrer og
Statsfange. Hed egentlig Mogens Blach Ditlevsen Bering. Døbt 31.
Aug. 1721 i Randers, d. 7. April 1804 i Stavanger, begr. i Domkirken
sst. Forældre: Købmand Ditlev Ottesen Bering (ca. 1686—1732)
og Ingeborg Mogensdatter Blach. Gift 1749 i Mecklenburg med
Maren Kirstine v. Cappelen, f. 27. Aug. 1724, begr. 23. Juni 1783
i Næstved (Mortens K.), D. af Kaptaj'n, senere Oberstløjtnant
Thomas v. C. (ca. 1699—1738) og Karen Hald (ca. 1700—70).
B. blev dimitteret fra Horsens 1740, drev som Student Smugleri
og Handel, flakkede senere om i Udlandet, fik 1756 Titel af holstengottorpsk
Hofraad, blev 1758 adlet af Kejser Frants I. med Navnet
M. Bering v. B., har efter eget Sigende deltaget i den preussiske
Syvaarskrig og virkede i hvert Fald som en Slags diplomatisk
Agent for den danske Regering i Rusland under Forhandlingerne
om det holstenske Mageskifte. 1762 kom han hjem til Danmark,
hvor han optraadte som Godskøber i stor Stil; 1767 købte han
Søbygaard og Kolbygaard, som solgtes igen 1770, da han ikke
betalte dem, og ved det møenske Krongods' Bortsalg 1769 erhvervede
han selvanden Nygaard, som han efter sin Hustrus Navn
omdøbte til Marienborg. Han fik som Godsejer et meget ilde Ry,
han var trættekær til alle Sider og en Bondeplager. Da han ikke
kunde betale Købesummen for Marienborg, vilde Struensee have
Købet betragtet som ugyldigt; men Kancelliet gennemførte en
mere lovformelig Fremgangsmaade, skønt B.s Optræden under
Sagen var meget voldsom (Luxdorph noterer 9. April 1771: »Grov
Besøgelse af B.«, 17. Maj: »B. begegnede mig med brutalité i
Kancelliet«). Herefter var det, at B. i Samarbejde med Rantzau-
Ascheberg blev Anstifter af den Sammensværgelse, hvori det efterhaanden
paa en Maade, der ikke kan klargøres i det enkelte,
lykkedes at inddrage Eickstedt, Høegh-Guldberg, Koller, Juliane
Marie og Arveprins Frederik, og hvis Resultat blev Struensees
Fald Natten mellem 16. og 17. Jan. 1772. — B. blev af de nye
Magthavere gjort til baade Kammerherre (1772) og Statspensionist
(med en aarlig Pension af 2000 Rdl.), men vilde dog i Længden
heller ikke finde sig i dem. Han fandt Anledning til at være lige