Bind 2 - Rosekamp

Bang, J. P. 93
1924. — Allerede tidligt viste B. Interesse for den her hjemme
endnu ret tilsidesatte Ritschl'ske Teologi; 1893 udgav han »A.
Ritschls Teologi«; 1914 slog han i »Om Forsoningen i Kristus«
(oprindelig nogle Foredrag paa Liselund) til Lyd for den subjektive
Forsoningslære, der ogsaa i særpræget Form kommer frem i hans
dogmatiske Hovedværk »Troen og Livet«, I-—-III (1917—20). I
denne Bog fremtræder en ejendommelig og paa adskillige Punkter
meget bemærkelsesværdig og ansporende Forening af liberal Teologi
og den grundtvigske Livsanskuelse, der vel egentlig er det karakteristiske
for B.s teologiske Fysiognomi: Fremhævelsen af Aabenbaringen
som Liv og af Menighedens Betydning samt en gennemført
Kamp mod Mysticisme, Intellektualisme og Nomisme. Samme
Linier genfindes i en stærkt forkortet Nybearbejdelse af Troslæren
»Den kristne Tro« (1922). — Mod den yderliggaaende Liberalisme
har B. gjort Front i »Om Kristendommens Væsen« (1902), rettet
mod den tyske Teolog A. Harnacks »Das Wesen des Christentums«
(1900). Han henviser heri med Styrke til den apostolske Trosbekendelse,
som han i »Paulus og Troens Ord« (1900) hævdede som
kendt allerede af Paulus. Denne Side af den grundtvigske Dogmatik
træder dog noget, om end aldrig helt, tilbage i de senere Skrifter.
B.s Paulusstudier har ogsaa sat Frugt i »Paulus, Universalismen i
hans Tænken og Virken« (1911), og hans Arbejde med Grundtvig
har givet sig Udslag i »Grundtvigs Arv« (1925) og »Grundtvig
og England« (1932). I Religionspsykologien har B. været Foregangsmand
her hjemme; hans Hovedværk paa dette Omraade
er »Det religiøse Sjæleliv«, I—III (1911—26, oversat til Svensk).
— Fra Barndommen nationalt indstillet har B. i talrige Artikler
i Tidsskrifter og Dagspressen givet Udtryk for sit varme Fædrelandssind,
der vil vække til dansk Samling og en sund folkelig
Selvfølelse; her kan nævnes: »Kristendom og Nationalitet med
særligt Hensyn til Forholdet mellem Dansk og Tysk i Sønderjylland«
(1900), og »Hurra og Halleluja, Prøver af ny-tysk Aand«
(1916). I den kirkelige Situation har B. ogsaa grebet ind ved
»Teolog og Lægmand«, et Nødraab til det kristne Lægfolk af en
Teolog« (1911) og »Til Klaring« (1916). — Desuden kan nævnes:
»Den kristelige Glæde« (1895), »Den sejrende Tro« (1928) samt
»Gyllingpræsten Otto Møller« (1931). — R. 1921. — Maleri af
Chr. Bang.
Selvbiografi i Universitetets Progr. Nov. 1894, S. 148—49. F. E. Hundrup:
Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere, 1875, S. 101.
Niels Munk Plum.