Bind 2 - Rosekamp

250 Bauditz, Sophus.
Breve iDetkgl. Bibliotek. — Tit. Professor 1899. — R. 1894. DM.
1905. — Maleri af C. Wentorf paa Fr.borg (1910), af P. Mønsted
og Knud Larsen i Privateje. Portrætteret af L. Tuxen paa Gruppebillede
af Selskab hos J. Moresco. Portrætbuste af Aksel Hansen
i Østre Anlæg (1920) og i Haven ved Vesterbro i Aarhus (1921).
Træsnit fra 1895 °§ (af A. Bork) fra 1901.
Danmarks Adels Aarbog, XXVI, 1909, S. 54 f. Nær og Fjærn, 18. Marts,
22. April, 8. Juli, 23. Sept. 1877. 111. Tid. 10. April 1898. Nationaltid. 15.
Okt. 1910. Ord och Bild, 1910, S. 507—19. G. Bauditz: S. B., 1917. Samme:
En lykkelig Tid, 1928. A. Stern: Studien zur Literatur der Gegenwart, 1904.
Bogvennen, 1915. Hver 8. Dag 7. Juni og 5. Nov. 1903. Verden og vi 16. Nov.
1917. Cai M. Woel: Troubadourer, 1930. Dansk Jagttid., 1915. 111. Tid.
22. Aug. og 5. Sept. ,9.3. K K Mcdaism.
Bauditz, Waldemar Gustav Otto, 1822—1901, Officer. F. 15.
Jan. 1822 i Kbh. (Frue), d. 7. Marts 1901 paa Frbg., begr. sst.
Forældre: Oberstløjtnant, senere Generalmajor Ferdinand B. (1778
—1849) (s. d.) og Hustru. Gift 18. Dec. 1852 i Kbh. (Garn.) med
Elisabeth (Eliza) Johanne Harriet Owen, f. 24. Febr. 1827 i Helsingør,
d. 7. Maj 1862 paa Frbg., D. af Vinhandler, Fabrikejer
Joseph O. (s. d.) og Hustru.
B. blev Landkadet 1834, Sekondløjtnant 1839, var 1844—48
Elev ved den militære Højskole, afgik fra denne 1848 som Premierløjtnant
i Ingeniørkorpset og afsendtes April s. A. med en Deling
Sapører til Felthæren (Flankekorpset paa Als). Ved Feltingeniørdetachementet
deltog han i Kampene ved Slesvig og Dybbøl 1848,
blev i Febr. 1849 kommanderet til Fredericia ved Fæstningens
Istandsættelse og deltog 1850 i Slaget ved Isted. 1851 blev han
Adjudant hos Ingeniørkorpsets Chef, Generalmajor Schlegel (s. d.)
samt Chef for et Bygningsdistrikt. Som de fleste af Tidens unge
var han stærkt politisk interesseret og følte sig knyttet til det
nationalliberale Parti, som hvis Kandidat han blev valgt til Folketinget
Aug. 1852 i Fredensborg. Hans politiske Meninger stillede
ham i Opposition til Regeringen, og da han fik det bestemte
Indtryk, at hans overordnede fandt, at hans politiske Virksomhed
ikke kunde forliges med hans Stilling som Officer, søgte og fik han
sin Afsked Dec. 1852, da Posten som Baneingeniør ved Bygningen
af den sydslesvigske Jernbane blev tilbudt ham. Da Pladsen skulde
tiltrædes inden Aarets Udgang, maatte han samtidig nedlægge sit
Folketingsmandat. 1855 overgik han som Ingeniør til den sjællandske
Bane, hvor han forblev, til han 1870 maatte gaa af paa
Grund af Svagelighed. 1857 havde han faaet nyt Afskedspatent
som Kaptajn. Fra 1860 var han Medlem af Direktionen for Akts.