Bind 2 - Rosekamp

336
Begtrup, G.
Hensyn til Attester fra ham om deres Fremskridt i Landøkonomiens
Studium. En Tid var B. Ejer af Løvegaard i Vestsjælland. — Det
var Indtrykkene fra England, der blev bestemmende for B.s Syn
paa baade landbrugsfaglige og sociale Forhold; han begejstredes,
som senere Grundtvig, over Englændernes »borgerlige Frihed«, hvori
han fandt en Forudsætning for deres Landbrugs høje Stade, og
de engelske Farmeres Kultur og Dygtighed blev ham et Forbillede
for, hvad der skulde naas i Danmark. B.s første Universitetsforelæsninger
drejede sig om det engelske Landbrug, og 1800
udkom hans »Bemærkninger om det engelske Landbrug«, et ret omfangsrigt
Skrift. Ligeledes i Tilknytning til sit Forelæsningsarbejde
udgav han i de følgende Aar en Række Skrifter om danske Forhold:
»Beskrivelse over Hovedgaardene i Sjælland«, 1. og 2. Hæfte (1801),
»Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Sjælland og Møen«,
I—II (1803), »— i Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster«,
I—II (1806), »— i Nørrejylland«, I—III (1808—12) Dette frodige,
ved særlig Statsunderstøttelse fremkaldte Forfatterskab fandt
megen Anerkendelse i Samtiden og har nu Betydning som Kilde
for historisk Forskning. Ogsaa mange Tidsskriftartikler stammer
fra B.s Haand, og 1817—22 udgav han »Den oeconomiske Gorrespondent,
et Blad til Landboeres Nytte« (først sammen med
Inspektør F. W. Trojel og Konsistorialassessor G. N. Krarup,
senere alene). I sine ældre Aar er han blevet træt af at skrive,
og som Universitetslærer synes han efterhaanden at have mistet
enhver Betydning, hvis han da til at begynde med har haft nogen,
hvilket maaske tør antages. Spottende blev det sagt, at han gik
rundt med Lygte i Ruinerne af Universitetsbygningen for at finde
en Tilhører. Det svækkede selvfølgelig hans Stilling, at hans Fag
ikke var et Eksamensfag, og hans Forelæsninger har ikke i sig selv
haft nogen tiltrækkende Form; den hele aandelige Udvikling gik
i Retning af at fjerne Landbruget fra Akademikernes umiddelbare
Interessesfære, som B.s Modstander og Konkurrent optraadte hans
statsøkonomiske Kollega, Professor O. C. Olufsen, og hans hele
Forhold til Mennesker prægedes af personlig Særhed og de senere
Aar ogsaa af en stærk Tunghørhed hos ham. Det maa dog tillige
tages i Betragtning, at de Tidsforhold, hvorunder B.s Virksomhed
for største Delen faldt, var for økonomisk trange til at byde den
rigtige Mulighed for det i sig selv klart tænkte Program, han fra
først af havde stillet for sit Arbejde: at lade den videnskabelige
Erkendelse paavirke Landbrugets Praksis som den eneste sikre Vej
til Fremskridt. Han saa selv en Hindring herfor i den Omstændighed,
at den danske Landboret ved sin Omsorg for Bonde-