Bind 2 - Rosekamp

294
Beck, Hans.
Beck, Hans Johannes Christian, f. 1861, Solodanser og Balletmester.
F. 31. Maj 1861 i Haderslev. Forældre: Danselærer Nis
Hansen B. (1836—82) og Christine Juhl (1841—86). Gift i° 17.
Juni 1886 i Kbh. (Holmens) med Astrid Dorthea Regitze Petersen,
f. 1. Febr. 1867 i Kbh. (Holmens), d. 29. Okt. 1927 i Roskilde (gift
2° 1897 med Tegneren Johan Nicolai Carsten Ravn, 1859—1914),
D. af Skræddermester, Løjtnant i det borgerlige Artilleri Johan
Diderik P. (1824—83) °§ Semine Simonsen (ca. 1830—69). Ægteskabet
opløst. 2° 18. Maj 1895 paa Frbg. med Balletdanserinde
Elisabeth Augusta Frederikke Soyer, f. 4. Okt. 1865 i Rumpenheim,
D. af kgl. Mundkok Philip Joseph S. (1830—1904) og
Karen Marie Albrethsen (1832—1913).
B. blev 1869 Elev paa Balletskolen og fik Georg Brodersen til
Lærer; senere fuldendte Solodanser Hoppe og Balletmester Carey
hans Uddannelse. Han udførte flere mindre Partier, ogsaa Drengeroller
i Skuespillet, inden han 28. Nov. 1879 debuterede i en »Pas
de deux«. Den ualmindelige Elasticitet og friske Kraft, der var i
hans Dans, vakte straks Opmærksomhed. Paa Debutaftenen var
August Bournonville, to Dage før sin Død, sidste Gang i Teatret.
Han sagde til sin Datter: »For denne unge Mands Skyld kunde jeg
have Lyst til endnu at virke, thi hans Evner er enestaaende«. Da
B. efter Bournonvilles Ønske kort efter udførte Brudgommen i
»Brudefærden i Hardanger«, skrev Edv. Brandes: »Han vil sikkert
blive et stort Lys ved vort Teater«. Spaadommen slog til. Allerede
1881 blev B. Solodanser, og i de følgende Aar udførte han med
koreografisk Mesterskab og sikker Karakteristik Hovedroller som
Alonzo i »Toreadoren«, Gennaro i »Napoli« og senere Junker Ove
i »Et Folkesagn«, hvori han kæmpede med Mindet om Forgængerens,
Waldemar Prices romantiske Fremtoning og mimiske Overlegenhed.
B. var Realist i sin Kunst, udpræget mandig, blottet
for enhver Affektation; ingen overgik ham i Spændstighed, brusende
Livskraft og temperamentsfuld Hengivelse. »Han dansede Publikum
ind i Illusionernes Ekstase« (Ove Jørgensen). Efterhaanden
blev alle Hovedpartierne hans naturlige Ejendom, f. Eks. James
(og siden Heksen) i »Sylfiden«, Danselæreren i »Konservatoriet«,
Helge i »Valkyrien«, Titelrollen (og siden Axel) i »Valdemar«,
Du Puy i »Livjægerne paa Amager«; i mimisk Henseende naaede
han højest som Loke i »Trymskviden«, og smittende Munterhed
udfoldede han som den lapsede Pjerrot i »Harlekins Millioner« og
som Balletmesteren — en Rokoko-Mars i Skørter — i Operaen
»Maskarade«. 1894 blev B. Balletmester, men da hans Kompositioner
indskrænkede sig til mindre Danse i Opera og Skuespil