Bind 2 - Rosekamp

484
Bering, Vitus.
højtråbende, at den fast kan byde alle gamle Skribenter Trods«.
Det er Latinitetens Barokstil, som han mestrer, og hvori hans Tid
fandt Behag, paa samme Maade som det 16. Aarh.s Humanister
havde forelsket sig i Saxos Valerius Maximus-Latin. De faa danske
Digte, der haves af B., viser ogsaa hans Paavirkning fra Barokken,
nærmest paa Overgangen mellem Bording og Kingo, der begge
var hans personlige Venner. — Maleri af Abr. Wuchters paa
Fr.borg. Stik derefter 1675.
H. F. Rørdam i Hist. Tidsskr., 5. Rk., I, 1879, S. 1—115, 639—48; VI,
1886-87, s. 851-58. R Paulli (H F Rørdamh
Bering, Vitus Jonassen, 1681—1741, Søfarer. F. Sommeren
1681 i Horsens, d. 19. Dec. 1741 paa Bering Øen, begr. sst. Forældre:
Visiterer Jonas Svendsen (Halmstad) og Anne Pedersdatter
B. Gift med Anna Matvejevna.
V. B., der antog Familienavnet efter Moderens Slægt (fra Landsbyen
Bjerring i Middelsom Herred), var opkaldt efter sin Grandonkel,
kgl. Historiograf Vitus B. (s. d.). Ganske ung gik han til
Søs og deltog bl. a. i et Togt til Indien; hjemvendt fra dette traf
han 1703 i Amsterdam den i Stavanger fødte russiske Viceadmiral
Cornelius Cruys, en af den russiske Flaades Skabere, og traadte
som Følge af dette Bekendtskab umiddelbart derefter som Underløjtnant
ind i den russiske Marine. 1707 udnævntes han til Løjtnant
og kæmpede med Ære i den store nordiske Krig, avancerede 1710
til Kaptajnløjtnant, 1715 til Kaptajn af 4., 1717 af 3. og 1720 af
2. Rang, men følte sig forbigaaet ved Fredslutningen og var traadt
uden for Nummer, da han 1724 forfremmedes til Kaptajn af 1.
Rang og kort efter stilledes i Spidsen for den saakaldte første
kamchadalske Ekspedition.
Man havde i det 17. Aarh. nærmet sig de nordlige Farvande
mellem Asien og Amerika ad to Veje, dels langs Fastlandenes
Kyster fra Syd, dels tværs gennem Sibirien; men det nordlige
Stillehav fra en Linie trukket mellem det nordlige Japan og det
sydlige Oregon var endnu ukendt. Tsar Peter den Store var
stærkt interesseret i at udvide Kendskabet til de fjerne Dele af
sine Besiddelser og havde allerede 1719 udsendt to Officerer med
det Formaal at bestemme Asiens og Amerikas Udstrækning, uden
at dette Foretagende dog havde ført til noget Resultat. Det Sømandsskab
og Mod, V. B. ved tidligere Lejligheder havde udvist,
i Forbindelse med hans personlige Kendskab til Indien, var uden
Tvivl Aarsagen til, at han nu blev udset til Leder af en ny Ekspedition
med samme Opgave. I Begyndelsen af 1725 brød Ekspedi-