Bind 2 - Rosekamp

Berg, J. 443
blev han dens Formand, en Plads, han beholdt til 1906. — R. 1892.
DM. 1914.
Maanedsskr. f. Dyrlæger, XXXIV, 1922. Niels Hedin: Slægten Berg,
1918 ' S - 56 - Hj. Friis.
Berg, Magnus Eliassen, 1666—1739, Billedskærer og Maler. F.
28. Nov. 1666 i Norge, rimeligvis i Romedals Præstegæld i Hedemarken,
d. 31. Marts 1739 i Kbh., begr. sst. (Helligg.). Faderen
var antagelig den Elias Messingsmed, der nævnes 1674. Gift
ca. 1700 med en D. af Raadmand i Kbh., Kommerceraad Jens
Kuur (ca. 1660—1738), d. kort efter.
M. B. kom purung i Tjeneste hos Statholderen Ulr. Fr. Gyldenløve.
Denne opdagede — antagelig efter at have set den
prægtige Pokal af Valbirk, signeret M. B. fec. 1690, der nu findes
i Rosenborg-Samlingen — Bondeknøsens sjældne Anlæg og sendte
ham til Danmark. 1690 begynder Navnet M. B. at vise sig i de
kgl. Kammerregnskaber, idet der hvert Kvartal 1691—95 udbetaltes
ham 50 Rdl. i Løn. Christian V. var til Sinds at gøre
ham til Maler eller i hvert Tilfælde til »en habil Ridsemester«
og satte ham straks i Lære hos hans Landsmand, Hofskildreren
Peder Andersen Nordmand, i hvis Værksted paa Fr.borg han kom
til at døje meget ondt. M. B.s Ven og Biograf, Naamann Henrik
Prehn (d. 1754), hvis Beretning i »Dsk. Mag.« er Grundlaget for
vort Kendskab til M. B.s Liv og Virksomhed, fortæller endog, at
Peder Andersen »tracterede« Eleven »ej alene med ilde Ord, men
endog paa en værre Maade«. Naar Prehn hævder, at Grunden
var at søge i Peder Andersens misundelige Sindelag, tager han
afgjort fejl. M. B. røbede ikke, i hvert Fald ikke paa det Tidspunkt,
mere end højst beskedne Anlæg for Malerkunsten. Pinen
varede til 1694, da Peder Andersen døde. Nu blev M. B. sendt
til Udlandet og oppebar i Gage, saa længe han var ude, 100
Rdl. hvert Kvartal. For øvrigt ved vi meget lidt om denne Rejse.
Af M. B.s Elfenbensrelieffer fra en betydelig senere Tid ses det,
at han er blevet paavirket af Malerier i Modena og Bologna
Et og andet tyder paa, at han har lagt Vejen til Rom over Firenze.
Rødkridttegningerne i Kobberstiksamlingen fortæller, at han har
kopieret Raffael i Vatikanet. Paa Tilbagerejsen drog han til
Frankrig, men blev 1699 kaldt tilbage til Kbh., antagelig fordi
man der hjemme var begyndt at tvivle om hans Flid. Han synes
da ogsaa kun at have bragt fire »Støcker« med sig hjem. For
dem og »nogle Materialier« betalte Kongen ham 200 Rdl. af sin
private Kasse. Helt glad synes Kongen at være blevet, da han