Bind 2 - Rosekamp

548 Bertelsen, Henrik.
Afhandling om Eddadigtenes Oprindelse og Alder; 1902 forsvarede
han en Doktordisputats om Didrik af Berns Sagas oprindelige
Skikkelse og gav 1905—11 en kritisk Udgave af denne Saga.
I øvrigt har navnlig dansk Grammatik og dansk Retskrivning haft
hans Interesse. I Aarene 1915 til 1929 besørgede han saaledes for
Det danske Sprog- og Litteraturselskab en seks Binds Udgave af
danske Grammatikere i 17. og 18. Aarh., og 1926 skrev han om den
danske Grammatiker og Fonetiker Jens Pedersen Høysgaard.
Særlig Betydning for Skolen har hans Retskrivningsvejledning,
optaget i Retskrivningsordbogen, der udgives af Undervisningsministeriets
Retskrivningsudvalg, som B. var Formand for 1920—
30. I Spørgsmaalet om en Reform af vor Retskrivning tog B.
Del bl. a. ved Udsendelse af Pjecerne »Fællesnavne og Egennavne«
(1911) og »Små og store bogstaver« (1911). Endelig udgav
han flere, meget benyttede Skolebøger, f. Eks. Læsebøger i Oldnordisk
og dansk Sproghistorie. — Med megen Energi og fremragende
Begavelse gennemførte han i næsten tredive Aar sit dobbelte
Arbejde som Skolemand og nordisk Filolog. — R. 1919.
DM. 1923. K. 2 1927. — Maleri af Julius Paulsen (1927).
Universitetsprogr. Nov. 1902, S. 106 f. Gymnasieskolen, Sept. 1927. E.
Kaper i Berl. Tid. 2. Febr. 1933. Th. Hauch-Fausbøll sst. 4. Febr. s. A.
Chr. Buur.
Bertelsen (Bartholin), Iver, d. 1583, Præst. F. i Middelfart, d.
28. Sept. 1583 i Ringsted, begr. sst. Faderen var Fisker. Gift
25. Juli 1573 med Else Mule (gift 2° 1591 med Professor Niels
Krag, s. d.), d. 25. Jan. 1605, begr. i Odense (Frue), D. af Hans M.
til Nislevgaard (d. 1602) og Mette Marcusdatter Kotte (d. 1613).
1556 nævnes I. B. som residerende Kapellan i Kolding. Som
saadan opnaaede han Understøttelse til en Studierejse af Christian
III., hvorpaa han s. A. drog til Wittenberg. Her tog han 1557
Magistergraden og blev stærkt paavirket af den filippistiske Retning.
Efter sin Hjemkomst blev han optaget i Huset hos Niels
Hemmingsen, ved hvis Hjælp han 1559 blev Professor i Retorik
ved Kbh.s Universitet. Som den vanskelige Natur han var,
kom han dog snart i Strid med sine Kolleger, hvorfor han 1563
maatte opgive sin Stilling og atter drog til Wittenberg. Kort efter
fik han dog igen betroet en ringere Lærerpost ved Universitetet,
men blev allerede 1565 Sognepræst i Stege. I dette Embede kom
han paa Kant med Fogeden paa Stegehus, der anklagede ham for
paa egen Haand at have forandret Daabsritualet ved at udelade
Eksorcismen og for ligeledes egenmægtigt at have opløst Forbin-