Bind 2 - Rosekamp

Ballin, Max. 57
B. havde ved Industriraadets Oprettelse 1910 faaet Sæde i dette,
og han hørte til den Kreds af Industrimænd, der under Ingeniør
A. Foss' Førerskab var med til at præge Landets økonomiske Politik
i disse vanskelige Aar. Den ene officielle Opgave efter den anden
blev ham betroet, og de Egenskaber, der i det private Erhvervsliv
havde bragt ham en industriel Succes, forlenede ham med en
enestaaende Brugbarhed ved Løsningen af de mange Opgaver,
der nu trængte sig paa. Hans Evne til at koncentrere sig om det
praktisk opnaaelige og hans sjældne Klarhed i Opfattelse og
Udtryk gjorde ham skikket til at skabe Afgørelse i Situationer, hvor
Hurtighed først af alt var nødvendig, og hvor Usikkerhed var en
Ulykke. Som Medlem af Englandsudvalget (senere »det staaende
Udvalg«) deltog han i Industriraadets øverste Ledelse.
I sin private Virksomhed drog B. Fordel af Krigskonjunkturerne.
Et stort Garveri anlagdes i Valby, den bearbejdede Hudemængde
fordobledes, og Aktiekapitalen udvidedes til 10 Mill. Kr. 1918
kom saa Dannelsen af Storkoncernen Akts. M. J. Ballins Sønner
& Hertz' Garveri- og Skotøjsfabrikker med en Aktiekapital paa
27 Mill. Kr.
I vide Kredse blev B. i disse Aar opfattet som en Personifikation
af Varefordyrelsen. De voldsomme Angreb mod ham kulminerede
ved et Optrin mellem ham og Professor L.Birck i Den overordentlige
Kommission 6. Aug. 1918. B. var meget nedtrykt over den Modvillie,
der herskede mod ham i Offentligheden, en Modvillie, der
i øvrigt ikke fandt Genklang hos dem, der ledede Landet. I den
stærke Benyttelse af B. til officielle Tillidshverv skete ingen Ændring,
og sine Standsfællers Tillid bevarede han uændret. Men efter
Krigens Slutning var B. en brudt Mand. Hans Deltagelse i det
almene erhvervsøkonomiske Arbejde havde, i Forbindelse med
Tidens hele Tendens, fjernet ham fra det Detailarbejde, hvormed
han oprindelig havde bygget sin Virksomhed op. Handelstransaktioner
af internationalt Format blev nu det Virkefelt, han dyrkede,
baade fordi det store Spil lokkede, og fordi hele hans Koncerns
Indretning maatte forudsætte saadanne Indtægtsmuligheder for at
svare til de højstemte Forventninger. Da Prissammenbrudet kom,
viste det sig, at han havde regnet fejl baade med Hensyn til sine
egne Dispositioner og til sine Medarbejderes Dygtighed. B., der
havde vundet sit Navn i Kraft af sin erhvervsmæssige Dygtighed,
kunde ikke bære den Forsmædelse at blive betragtet som en uduelig
Varespekulant. Hans Nervekraft var ydermere undergravet gennem
et forceret Liv. Hans tidligere sprudlende Livskraft og Evne
til en hurtig og klar Afgørelse var borte, han blev nervøs og fam-