Bind 2 - Rosekamp

454
Berger, Christian.
endnu en Bronzeafstøbning (fra 1919). Maleri af Georg Fuchs
(1775) paa Rigshospitalet, Kopi paa Fødselsstiftelsen. — Etatsraad
1776.
V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen, II, 1873, S. 399—402. C. E.
Levy i Universitetsprogr. Nov. 1856. E. Ingerslev: Fødselstangen, 1887, S. 56 fif.
Jul. Petersen: Den danske Lægevidenskab 1700—1750, 1893, S. 222. Samme i
Hist. Tidsskr., 6. Rk., III, 1891—92, S. 339—432. E. Ingerslev: Matthias
Saxtorph, 1913. S. A. Gammeltoft i Det medicinske Selskab i Kbh.s Forhandlinger
1925—26, 1926, S. 1 —18. E. Ingerslev i Hist. Tidsskr., 8. Rk., II, igog
-10, s. 73—79. j u L Petersen (V Meisen*)_
v. Berger, Johan Chilian Just, 1723—91, Læge. F. 8. Dec. 1723
i Celle, d. 16. Marts 1791 i Kbh., begr. sst. (Fred. ty. K.s Kapel).
Forældre: Hannoveransk Livmedicus Johann Samuel v. B. (1691 —
1757, gift 2 0 med Margrethe Louise v. Ramdohr, 1705—90) og
Juliane Clara v. Speyermann (1703—25). Gift 21. Sept. 1751 paa
Driiber i Hannover med Sara Margrethe v. Ramdohr, f. ca. 1722,
d. n. Maj 1780 i Kbh. (Fred. ty.), D. af hannoveransk Hof- og
Lensraad Georg Wilhelm v. R. til Driiber (1693—1755) og Helene
Louise Cramer (1703—93).
v. B. studerede og kreeredes til Dr. med. i Gottingen (1745),
rejste derpaa i Holland, England og Frankrig og blev 1751 efter
J. H. E. Bernstorffs Initiativ ligesom saa man^e andre fremmede
Kapaciteter indkaldt til Danmark, hvor han allerede n. A. blev
Hofmedicus og 1774 kgl. Livlæge. Han var en velbegavet, lærd
og virksom Mand, der ikke alene vandt megen Yndest som Læge,
men ogsaa i forskellige Henseender virkede til Lægevidenskabens
og Lægekunstens heldige Udvikling i Danmark og havde væsentlig
Del i Oprettelsen af flere i saa Henseende vigtige Institutioner,
saaledes Botanisk Have, Frederiks Hospital, Koppeindpodningsanstalten,
Kirurgisk Akademi, ligesom ogsaa Udarbejdelsen af
Farmakopeen af 1772. Han var Medstifter af de aristokratiske
Koncerter, Concert noble (V. C. Ravn: Koncerter og musikalske
Selskaber i ældre Tid, 1886, S. 73 f., 89). Tode siger om ham, at
»han virkede til Fædrelandets Gavn i en større Kreds end nogen
Læge før liam«. Hans Helbred var altid svageligt, og i de sidste
Aar led han af en Øresygdom med Svimmelhed og tiltagende
Døvhed. Ved at læse om en ny, af den preussiske Kirurg Jasser
foretaget Operation, en Trepanation af Benet bag Øret, hvorved
indgribende Øresygdomme var blevet helbredet, fik han Lyst til
selv at underkaste sig en saadan og overtalte sin Kollega A. Kølpin
(s. d.) til at foretage den. Operationen medførte imidlertid en
Blodforgiftning med Hjernebetændelse og paafølgende Død efter