Bind 2 - Rosekamp

Becker, Tyge. 321
de stedlige Minder. En Frugt heraf blev det anselige Værk, han
udgav i Forening med Landskabsmaler F. Richardt, »Prospecter
af danske Herregaarde« (8 Bind, 1844—56, fortsat med 12 Bind
af C. E. Secher). Det Fodfæste, han som Forfatter vandt, først
blandt Aristokratiet, senere i en bredere Læsekreds, gavnede ham
dog langtfra blandt Fagfolk eller i de toneangivende borgerlige
Kredse. Fagfolkene hæftede sig ved hans Arbejdes umiskendelige
Præg af en ret hovedkulds Indtrængen i Emnerne, ukritisk Benyttelse
af trykte Kilder og tilfældig Benyttelse af utrykte, for meget Raaderum
for Fantasi og Hypotese. Her hjalp det ham ikke, at han 1842
underkastede sig Magisterkonferens i Historie; det hjalp ham heller
ikke helt, at han dog godtgjorde en stedse voksende Fortrolighed
med Stoffet, efter som det blev Grundlaget for hans Livsgerning
— hans sidste Arbejde, »Herluf Trolle og Birgitte Gøie« (1865), er
hans bedste — eller at hans rørige Færden bragte meget ukendt
Materiale for Dagen (saaledes 1845 den store Haandskriftsamling
paa Ledreborg, som man troede var gaaet til Grunde), eller at
hans Fantasi og Kombinationsevne kunde føre ham ind paa frugtbarere
kulturhistoriske Synspunkter, end en og anden professionel
Forsker øjnede, idet hans personal- og bygningshistoriske Undersøgelser
ledede over i Landbrugs- og almindelig økonomisk Historie.
Og det skadede ham afgjort blandt Fagfæller, at han tillige skrev
ganske populært om sine Studiers Genstand i Folkekalendere og
i Bøger med novellistisk Præg. Det nationalliberale Borgerskab
paa sin Side mistænkte ham for hans gode Forhold til Adelen, til
Christian VIII. og til A. S. Ørsted. Det vakte da megen privat
og adskillig offentlig Kritik, at han 1845 uventet udnævntes til
Chef med forholdsvis meget høj Gage for et nyt »Historisk-genealogisk
Arkiv«, der angaves at skulle være Middel til en energisk Indsamling
af hele Landets haandskrevne historiske Materiale, hvad
man opfattede som et Indgreb i Gehejmearkivets Virksomhed for
den indre Histories Vedkommende Der kom ikke meget ud af det
hele, dels paa Grund af Planens Vaghed, dels vel ogsaa paa Grund
af den passive Modstand, og ved Administrationens Omdannelse
i Grundlovsaaret inddroges Embedet. B. blev nu med en beskednere
Gage »ekstraordinær Medhjælper« i Gehejmearkivet, hvor han
virkede til sin Død. Hans Kolleger omtalte ham som elskværdig
og livsglad, men ogsaa som overfladisk og selvglad; de anerkendte
hans Hovedgerning, Registreringen af »den topografiske Samling
paa Papir«. 1851—63 var han Sekretær i Det kgl. danske Selskab;
de fleste Meddelelser i dets Tidsskrift »Danske Magazin«s 3. Rk.,
IV, V, VI (1854—60) skyldes ham. Til de første to Bind af »De
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933.
v
2 J