Bind 2 - Rosekamp

Bielke, Rudolph. 595
tyske Stater udvekslede Ratifikationer til den i Berlin 2. Juli 1850
mellem Danmark og Preussen paa det tyske Forbunds Vegne sluttede
Fredstraktat. Da Føreren for den antiøstrigske Politik, General
Radowitz, blev preussisk Udenrigsminister i Slutningen af Sept.
1850, anbefalede han over for B. blandt andre Løsninger Stridens
Afgørelse ved Slesvigs Deling efter Nationaliteterne og Danmarks
Tilslutning til et tysk Forbund under preussisk Ledelse. Men B.
følte sig lige saa lidt som den danske Regering tiltalt af disse Tanker.
— B. udnævntes til Gesandt i Berlin i Dec. 1851, altsaa paa det
Tidspunkt, da Danmark med det preussiske og det østrigske Kabinet,
hovedsagelig gennem de ekstraordinært udsendte Gesandter
Bernh. E. Biilow og Chr. H. Bille (s. d.) førte de diplomatiske
Underhandlinger, der til Resultat fik Kundgørelsen af 28. Jan.
1852 om det danske Monarkis forfatningsmæssige Organisation.
1. Juni 1854 fik B. som Følge af svækket Helbred Orlov paa
ubestemt Tid. — Kammerjunker 1835. Kammerherre 1850. —
R. 1849. DM. 1851. — Akvarel (1853), vistnok af tysk Maler,
paa Rossjoholm. Maleri fra 1825 P aa Gaunø. Litografi efter
Fotografi (1856).
Danmarks Adels Aarbog, IV, 1887, S. 70.
Alex. Thorsøe (Fr. de Fontenay*).
Bierfreund, Lorenz Christian Petersen, 1817—91, Bankdirektør.
F. 2. Dec. 1817 i Kbh. (Cit.), d. 27. Juni 1891 i Odense, begr. sst.
Forældre: Kaptajn ved Kastelsjægerne, senere Borgmester i Holbæk
og Nyborg Frederik Ludvig B. (1782—-1873) og Georgine Wilhelmine
Eisen (1788—1860). Gift 20. Okt. 1848 i Nyborg med
Hendrine Rasmine Cathrine Jensen, f. 15. Nov. 1824 i Nyborg,
d. 8. Jan. 1915 i Odense, D. af Købmand Peter Eiler J. (1791—
1861) og Cecilie Kirstine Rasmussen (1802—36).
Straks efter sin Konfirmation blev B. sendt til Søs, men da dette
Liv ikke tiltalte ham, blev han sat i Handelslære i Holbæk og fik
efter endt Læretid Ansættelse først i Altona og senere i Hull.
1843 etablerede han sig som Købmand i Nyborg, men Begivenheder,
hvorover han ikke selv var Herre, tvang ham 1845 til at
give op, og han kunde ved Akkorden kun give sine Kreditorer
omkring 50 pCt.; tolv Aar senere havde han dog frivilligt tilbagebetalt
enhver sit. Ulykken knækkede ikke B.s kraftfulde og foretagsomme
Personlighed. I Foraaret 1846 mødte han ikke blot som
den første blandt tre fynske Erhvervsfolk frem med sin Plan om
Oprettelsen af et selvstændigt Pengeinstitut i Odense, efter at
Nationalbanken havde afvist de fynske Ønsker om Oprettelsen
38*