Bind 2 - Rosekamp

522
Bernstorff, Christian Giinther.
Nationen et af dens smukkeste historiske Minder, har man længe
været tilbøjelig til med Overbærenhed at se bort fra de aabenbare
Misgreb, som medførte det krigerske Sammenstød. Til Gengæld
har man ofte i overdreven Grad givet B. Ansvaret for en Politik,
som 1807 bragte Hovedstaden i Fjendevold og blev Indledningen
til den Række Ulykker, som 1814 afsluttedes med Norges Tab.
I Hovedsagen fulgte B. Faderens Politik og handlede bestandig
ud fra Principperne af 1780. Ganske vist nærede han i 1790'ernes
Slutning Betænkeligheder ved Konvoj systemets Genoptagelse og
fremsatte ogsaa Indvendinger mod Schimmelmanns og Kommercekollegiets
rent erhvervsmæssige Betragtninger. Desværre førte han
dem frem med ringe Kraft og fandt sig bl. a. i, at det ved Nytaarstid
1799 uden om den ansvarlige Udenrigsminister blev besluttet
at lade Krigsskibe afgaa til de ostindiske Etablissementer og derfra
hjemføre Ostindiefarerne. Følgerne er velkendte: van Dockums
Sammenstød med engelske Krigsskibe i Middelhavet og Kaptajn
Krabbes Kamp i Kanalen. Sikkert nok førte B. de følgende Forhandlinger
med Fasthed og Behændighed, men deler med den
øvrige Regering Ansvaret for, at man ikke efter Afslutningen af
Konventionen 29. Aug. 1800 var blevet klar over, at ethvert
yderligere Skridt maatte fremkalde den endelige Konflikt. Neutralitetsforbundet
16. Dec. 1800 var et Fejlgreb og stridende mod
den nylig afsluttede Traktat med England, gjorde Danmark
til en Brik i Kejser Pauls udfordrende Politik og til Bytte for
Storbritanniens maalbevidste Handlekraft. Da Slaget paa Reden
var udkæmpet, var det til Gengæld B.s Fortjeneste, at han sammen
med Kronprins Frederik bevarede Roen og ikke lod sig skræmme
ved Udsigten til en Genoptagelse af Fjendtlighederne. Allerede
2. April skal han fem Timer igennem have forfægtet sit Standpunkt
med en saadan Kraft over for sine mere forsagte Ministerkolleger,
at han af deres Paarørende blev stemplet som haardnakket
og egensindig. Saa skarpe var Modsætningerne — fortælles det i
samtidige Breve —, at B. og Ernst Schimmelmann 5. April ikke
kunde tale sammen og alene gennem Charlotte Schimmelmanns
Indgriben blev i Stand til atter at optage Samarbejdet. Naar
Resultatet blev saa forholdsvis gunstigt, var det først og fremmest
en Følge af den forandrede politiske Stilling — efter Mordet paa
Kejser Paul —, men skyldtes dog ogsaa Regeringens Besindighed.
Derimod var B.s Forsøg paa ved en Rejse til England i Juni 1801
at opnaa Indrømmelser til Fordel for Danmarks almindelige søretlige
Opfattelse paa Forhaand dømt til at mislykkes.
Regeringens og B.s Neutralitetspolitik under de følgende Aars