Bind 2 - Rosekamp

462 Berggreen, A. P.
Indstilling over for dette Problem. Det er først blevet en senere
Tid forbeholdt at gøre Forsøg paa at bringe de ældste Lag af
Folkemelodioverleveringen (saavel som Kirkemelodierne) tilbage
til deres oprindelige Skikkelse (Laub). Medens denne Samling
af Folkemelodier saaledes for de ældre Melodiers Vedkommende
videnskabeligt set kun fik ringe Betydning, kan dens æstetiske og
stilistiske Indflydelse paa B.s egen Tid paa den anden Side næppe
sættes højt nok. En stor »Efterkomposition« opstod, hos B. selv
saavel som hos en anselig Række andre danske Komponister;
man kan trygt paastaa, at næppe een Komponist fra dengang
undgik dens Fortryllelse, og at den danske højromantiske Tonekunst
skylder B.s Folkevisesamling selve Kernen i sit Væsen.
Tragisk er det blot, at en Periode, hvis Musikere var saa stærkt
historisk-folkeligt betonede i Føle- og Tænkemaade, ikke havde
en fyldigere og historisk værdifuldere Kilde at øse af. Tiden selv
følte imidlertid ingen Mangler ved dette pompøse Værk; ogsaa
fra udenlandsk Side rostes det i høje Toner (Chrysander).
B. har næppe selv, trods megen Virak, følt, hvilken Betydning
hans Kirke- og Folkesangssamlinger efterhaanden fik for Samtiden;
han klager ofte over manglende Anerkendelse; selv har han
til det sidste troet paa sin nationale Mission: at aabne de unges
Sind, at skaffe Folket den musikalske Oplevelse, at faa Kirkens
Sang levendegjort. Naar den formodede Uvillie hos Omverdenen
stemmede op i hans Sind, blev den ellers lunerige B. tungsindig
(hvilket fornemmes i en Del af hans Værker) eller irritabel, og han
dreves ud i polemiske Sammenstød, der skaffede ham mange reale
Fjender, som den i Virkeligheden beskedne og noget naive Mand
næppe fortjente. Flere af disse Sammenstød gjaldt Meningsudvekslinger
om ældre og nyere Musik; B. stod til det sidste stejlt
paa Weyses Grund og var hans tro Forsvarer; en Foreteelse som
Wagner tog han stærkt Afstand fra. I nogen Grad skyldes maaske
hans Musiks Tørhed netop Mangelen paa Evne til at kaste sig
ind i de Strømninger, hans eget Slægtled sugedes ud mod; hans
Akkompagnementer f. Eks. synes at vidne herom; han er angst for
at »knuse« Sangen med den nye Tids Kolorit, bange for, som han
selv siger, at det skal blive til »Worte ohne Lieder«.
En Del Breve i Det kgl. Bibliotek. — Tit. Professor 1858. —
R. 1854. DM. 1872. — Maleri af Carl Bloch 1854 (testamenteret
til Fr.borg). Gipsbuste af Th. Stein paa Fr.borg 1872.
Litografi af Em. Bærentzen. Træsnit 1868 og af G. Pauli 1878.
Selvbiografi i Metropolitanskolens Program, 1844. 111. Tid. 7. Juli 1878 og
3. Marts 1901. Ch. Kjerulf i Nord. Musik-Tid., 1880. Tidsskr. for Kirke-,