Bind 2 - Rosekamp

Bang, Hans Otto. 83
den af Erik Pontoppidan og Peder Rosenstand-Goiske udviklede,
supranaturalistiske Apologetik sin Tilslutning. Oftere nævnes i den
historiske Litteratur hans lille »Dissertatio philosophica« fra 1735,
fordi den er et typisk Udtryk for Tidens høje Værdsættelse af
Logikken som en nødvendig Forskole for Teologien. Som Universitetslærer
var B. ikke betydelig. Af Temperament var han yderst
fredsommelig, men alt for passiv, og han beskyldtes af onde Tunger
i Samtiden for at have Hang til Vellevned. Han saa med Sympati
paa Herrnhuterne, og det københavnske Brødresocietets Dagbøger
gav ham ved hans Død det Skudsmaal, at han »elskede Brødrene«,
men at han ikke ejede Mod nok til for Alvor at kæmpe for deres Sag.
— Ved sit Testamente oprettede han et lille Legat til Fordel for
to teologiske Studenter paa Regensen.
F. E. Hundrup: Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere, 1875, S. 44.
A. F. Busching: Nachrichten von dem Zustande d. Kiinste u. Wiss. in d. dån.
Reichen, II, 1756, S. 275 f. N. C. Øst: Archiv for Psychologie m. m., IV,
1825, S. 347 f. Nyt theol. Bibi., V, 1824, S. 153. Kirkehist. Saml., 3. Rk.,
VI, 1887—89, S. 208 f.; 4. Rk., V, 1897—99, S. 636. Saml. af de for Univ.s
Legater gjældende Bestemmelser, 1890, S. 145 f.
Bjørn Kornerup.
Bang, Herman Joachim, 1857—1912, Forfatter. F. 20. April 1857
i Adserballe paa Als, d. 29. Jan. 1912 i Ogden, Utah, begr. i Kbh.
(Vestre). Forældre: Sognepræst Frederik Ludvig B. (1816—75) og
Thora Elisabeth Salomine Blach (1829—7 1 )- Ugift.
B. troede ligesom Steffens og Grundtvig paa sin Nedstamning
fra Hvide'rne. Det var dog mere de nære end de fjerne Medlemmer
af Slægten, han dyrkede med Veneration: Oldefaderen Lægen F. L.
Bang (s. d.), Farfaderen Ole B. (s. d.), der var en meget kendt Læge
og tillige skrev Digte, Faderen, der døde sindssyg. — Under Krigen
1864 nyttede Familien til Horsens, senere blev Faderen Præst i
Tersløse paa Sjælland. B. blev Student 1875 fra Sorø, cand. phil.
1877. Han begyndte at studere Jura, men opgav det drevet af
Skuespillerinteresser og slugte i de første Studenteraar den moderne
franske Roman- og Skuespillitteratur. Forældreløs, som han var,
fik han i disse Studenteraar et fast Stade hos Bedstefaderen, Gehejmeraad,
Ekscellence Ole B., hvem Sønnesønnen senere skildrede
i Romanen »Det graa Hus«, og hans første Publikation var en
Samling af Bedstefaderens Poesier. Efter hans Død 1877 forsøgte
B. at blive Skuespiller. Han havde spillet Komedie baade som
Barn (i Hjemmet sammen med Moderen, i hvis Slægt der var
Teaterblod) og i Skoletiden (paa Sorø Akademi sammen med
Phister, der havde opmuntret ham stærkt). Han havde imidlertid
6*