Bind 2 - Rosekamp

Bernstorff, Andreas Peter. 5"
kort Tid kom han til at arbejde med Statens økonomiske og finansielle
Anliggender. Da v. der Osten var afskediget, og Schack-
Rathlou vægrede sig ved at beholde Ledelsen af Udenrigsstyrelsen,
havde Hoffet ingen anden Udvej end 24. April 1773 at udnævne
ham til Chef for det udenrigske Departement og give ham
Sæde i Gehejmestatsraadet. 6. Maj fratraadte han sine øvrige
Stillinger og bevarede alene Pladsen i Overskattedirektionen. Da
han yderligere 12. Juli 1773 blev udnævnt til Direktør i Tyske
Kancelli, havde han saaledes arvet Onkelens Plads i den danske
Statsstyrelse. Det viste sig hurtigt, at han dermed havde opnaaet
en Stilling, som svarede til hans Evner.
En Skildring af B.s udenrigspolitiske Indsats bliver i Virkeligheden
en Fremstilling af Danmarks Historie i de paagældende Aar.
Ved Afslutningen af den gottorpske Mageskiftetraktat (1767 og
1773) havde et halvt Aarhundredes danske Udenrigspolitik naaet
sit eftertragtede Maal. Det blev derefter B.s Opgave at bevare
den territoriale Ordning i Norden og Nordeuropa og samtidig
skabe de bedst mulige Vilkaar for Landets Handel og Skibsfart.
De europæiske Fastlandskonflikter, den preussisk-østrigske Modsætning
og de russiske Udvidelseslyster mod Tyrkiet i Syd, Polen
i Midteuropa og Sverige i Nord rejste en Række farlige Problemer,
som krævede en forsigtig og dog aktiv udenrigspolitisk Ledelse.
Samtidig voldte de store Søkrige, den nordamerikanske Uafhængighedskamp
og Krigen mellem England og Frankrig en Række
handelspolitiske Vanskeligheder. Forbundstraktaterne med Rusland
af 1769 og 1773 blev Grundlaget for B.s samlede Ledelse af
Udenrigspolitikken. Bestemmelserne om Danmarks Optræden over
for Sverige og Bestræbelserne for at hemme denne Stats Magtudfoldelse
ved at sørge for Opretholdelsen af dens Forfatning er
utiltalende for en moderne Betragtning, men svarede til den danske
Stats Interesser. Forbindelsen med Rusland kunde til Tider medføre
en ubehagelig Afhængighed, men gav Staten Tryghed og
forøget Autoritet ved Afgørelsen af handelspolitiske Mellemværender.
I Gennemførelsen af sin Politik var B. paa een Gang smidig
og fast, dristig og forsigtig. I sine Anskuelser kunde han være
doktrinær, i deres Hævdelse paastaaelig; for de reale Magtforhold
havde han altid den fineste Følelse, for Statens Svagheder en nøje
Forstaaelse. Hans Selvstændighed formindskede Ulemperne ved
det russiske Forbund og tog Brodden af dets farlige Bestemmelser.
I Aarene 1774—80 var det Forholdet til Sverige og Preussen og
de handelspolitiske Modsætninger, som traadte i Forgrunden. B.
anerkendte Gustaf III.s Begavelse, men havde samtidig et skarpt