Bind 2 - Rosekamp

Bernstorff, Johan Hartvig Ernst. 533
Anførsel af Hertugen af Cumberland. Franskmændene sejrede,
og der var Udsigt til, at de ganske skulde overvælde Hannover,
da den danske Regering — altsaa B. — efter Opfordring fra begge
Parter paatog sig Rollen som Mægler. Herved tilvejebragtes 10.
Sept. 1757 Konventionen i Kloster-Zeven, der dog paa Grund af
Forholdene ikke skulde blive ført ud i Livet. Udbyttet af B.s
Neutralitetspolitik, der med Rette er blevet kaldt forbilledlig for
al senere dansk Neutralitetspolitik, blev den Fordel, den bragte
Danmark gennem Opretholdelsen af Landets Handel og Skibsfart
paa de store Have. Særlige Muligheder udnyttedes i Middelhavslandene,
hvor B. betryggede den danske Skibsfart ved en
Række Traktater med nordafrikanske og sydeuropæiske Magter.
Det syntes, som om hele B.s diplomatiske Værk skulde bryde
sammen og Landet trods alle Fredsbestræbelser blive indviklet i
en ødelæggende Krig, da den gottorpske Fjende 1762 besteg Ruslands
Trone som Tsar Peter III. Han trak sig øjeblikkelig ud af
Krigen mod Preussen og vendte sine Vaaben mod Danmark.
At B.s Holdning under disse Forhold har været præget af Sorg
og Forfærdelse, er der intet at sige til; hans Forfærdelse var dog
ikke saa stor, at han førte Danmark ind i noget Forsøg paa at
købe sig Fred ved ydmygende Indrømmelser. Da Krigsfaren
lykkelig var drevet over ved Peter III.s pludselige Død, indlagde
han sig Fortjeneste ved at gennemføre den nødvendige Orientering
af Danmarks Udenrigspolitik i Retning af Rusland; 11. Marts
1765 sluttedes det Forbund mellem Danmark og Rusland, der
blev Indledningen til den endelige Løsning af det gottorpske
Spørgsmaal ved Mageskifte af den hertugelige Del af Holsten med
Oldenburg.
Samtidig med sin Ledelse af Udenrigspolitikken øvede B. som
ledende Mand i Kommercekollegiet en omfattende Virksomhed
over for Erhvervslivet. Metoden var her den merkantilistiske: dels
ved Forbud, dels ved Begunstigelser paa alle Maader at fremme
den industrielle Produktion. B. kom herved til at sidde til Doms
over mangfoldige »Projekter«, der fra Ind- og Udland strømmede
til Kollegiekontorerne i Kbh., og han dømte tit forkert. Det viste
sig utvivlsomt i denne Stilling, at B. trods sine store diplomatiske
Evner var en maadelig Menneskekender. Da han 1767 traadte
tilbage fra sin Virksomhed i Kommercekollegiet, mente han dog
selv at kunne fastslaa, at en Fabrikvirksomhed var opblomstret i
Landet. B.s Styrke var næppe heller nogen udpræget Selvkritik,
og han holdt af at fremhæve det rene ved sine Hensigter, det
fortjenstfulde ved sine Gerninger.