Bind 2 - Rosekamp

Il8 Bang, P. G.
J. Thorsøe og R. Jensen paa Billederne af Grundlovens Underskrivelse.
F. E. Hundrup: Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere, 1875, S. 72.
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst H. K. With i Hist. Tidsskr.,
3. Rk., VI, 1867—69, S. 105—34. 111. Tid. 7. April 1861. „ „
N. Neergaard.
Som Retslærd tilhørte B. den historiske Skole, hans Beundring
for dennes Fører F. C. v. Savigny var blevet befæstet under hans
Ophold i Udlandet, hvor han særlig lagde sig efter Studiet af den
romerske Ret, hvis Indflydelse ogsaa gør sig noget for stærkt
gældende i B.s Bidrag til den danske Privatret; de kritiske Bemærkninger,
han i »Juridisk Tidsskrift«, XXIII (1834) rettede mod A. M.
Schweigaards skarpe Angreb paa den tyske Retsvidenskab og derunder
ogsaa Savigny, er vel begrundede og fortjener ikke Orla
Lehmanns nedsættende Dom i dennes »Efterladte Skrifter«, I, S. 129.
B.s første Skrifter, Licentiatafhandlingen »De moderamine inculpatae
tutelae ex legibus patriis Romanisqve præmissis principiis
juris universalis dejure defensionis« (1819), Doktordisputatsen »De
ordinaria formå inquisitionis criminalis speciali patriæ legum habito
respectu« (1820) og hans fem Konkurrenceforelæsninger (1830)
præges af samme solide Dygtighed som hans senere Produktion.
B. ejede ikke Ørsteds Genialitet, hans videnskabelige Begavelse
stod ikke Maal med hans Arbejdsfælle J. E. Larsens, han tog de
Opgaver op, som Tiden havde fornøden, uden i Almindelighed at
tilstræbe nogen Novation; i sin 5. Prøveforelæsning om Overlevereisens
Betydning med Hensyn til Stiftelsen af den tinglige Ret gav
han i øvrigt Udtryk for de samme Tanker, der 1840 førte Savigny
til den berømte Sondring mellem obligatoriske og tinglige Kontrakter.
For at fyldestgøre »den særdeles Forpligtelse til at holde
Forelæsninger over Romerretten«, der blev paalagt B. ved den kgl.
Resolution af 27. Febr. 1830 om hans Ansættelse som Professor,
udgav han »Lærebog i de til den Romerske private Ret henhørende
Discipliner. I. Den udvortes Retshistorie og Systemets almindelige
Deel« (1833); II. Bd., 1. Hæfte. »De tinglige Rettigheder« (1835),
den første systematiske, dog ikke fuldførte Fremstilling af den romerske
Privatret i dansk Retsvidenskab; den Hurtighed og Lethed,
hvormed B. arbejdede, har ikke efterladt Spor i dette Værk,
der bygger paa et grundigt Kendskab saavel til Kilderne som til
den romanistiske Litteratur. Det havde været B.s Hensigt med sine
romerretlige Studier at bane Vejen for et fuldstændigt System af
den danske Privatret; han fik det ogsaa behandlet i Forelæsninger,
men ikke offentliggjort; de enkelte privatretlige Afhandlinger, han