23.07.2013 Views

Bind 2 - Rosekamp

Bind 2 - Rosekamp

Bind 2 - Rosekamp

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

430 Berg, C.

bragte ham i Aarene 1880—83 i Forbindelse med det litterære

Venstre og de det nærstaaende Kredse, særlig i Kbh., et Samarbejde,

der bl. a. gav sig Udslag i, at B. gennemførte E. Brandes'

Valg i Langelandkredsen 1880, og at Hørup og Brandes indtraadte

i »Morgenbladets Ledelse sammen med B. fra Nytaar 1881. B.s

rummelige Frisind gjorde ham det let at arbejde til fælles politiske

Formaals Fremme sammen med Mænd, der i religiøs og anden

Livsopfattelse stod ham fjernt. Over for Angrebene paa Brandes

som Fritænker advarede han skarpt imod »den forargelige Misbrug

af Religionen i den politiske Agitations Tjeneste«, og i Kampen

om Edsaflæggelsen udtalte han, »at Folketinget efter sin Art og

Oprindelse er bekendelsesløst ... at vi er et dansk-hedensk Hus

og ikke andet«.

Efter de to Opløsningsvalg 1881 skærpedes Modsætningen mellem

Regeringen og Venstre, og dettes Grupper nærmede sig paa ny

hinanden og forhandlede gennem Delegerede om alle vigtigere

Spørgsmaal. Fra Efteraaret 1883 kom det til Divergenser, særlig

angaaende »Morgenbladet«s redaktionelle Ledelse, mellem B. og

Hørup-Brandes, og fra Nytaar udtraadte begge de sidstnævnte

af Bladets Ledelse og erstattedes af Bojsen. Naturligvis affødte

dette Bitterhed paa begge Sider, og da B. efter Valget 1884 stillede

Forslag om Gruppernes Forening til eet Parti, modsatte Hørup og

Brandes sig dette og blev staaende i »Folketingets Venstre«, medens

B. med tyve andre udmeldte sig og sammen med den Bojsen'ske

Gruppe og den lille Gruppe af »udtraadte« dannede et nyt Parti:

»det danske Venstre« paa 48 Mand, hvis Formand han blev. —

Paa Rigsdagen øgedes Spændingen mellem Regeringen og Venstre

stadig, og allerede Aug. 1881 efter det andet Opløsningsvalg

proklamerede B. aabent »Visnepolitikken«: »Landet vil kræve af

dette Folketing, at det lader alting visne i Hænderne paa et

Ministerium, der trodser den almindelige Valgret«. Regeringens

Forslag henvistes til »Begravelsesudvalg« eller standsedes ved

»Ørkesløshedsdagsordener«. B. blev under denne Tingenes Udvikling

stedse mere den samlende Førerskikkelse inden for Venstre

paa Rigsdagen og ud over Landet. Bojsen underordnede sig nu

mere og mere hans Førerskab, og den Hørup'ske Gruppe, med

hvilken Forbindelsen efter Skismaet vedligeholdtes gennem Delegerede,

billigede Visnepolitikken og erkendte, at B. maatte være

dens naturlige Bannerfører. For B. selv stod det saaledes, at nu,

da Regeringen søgte at samle sine delvis vaklende Skarer ved at

bringe Befæstningssagen i Forgrunden, var der for Venstre intet

andet at gøre end at skyde alt andet tilbage for det parlamentariske

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!