Bind 2 - Rosekamp

432
Berg, C.
ved hvilken B. idømtes seks Maaneders Fængsel paa sædvanlig
Fangekost og nogle Dage senere fængsledes midt under Rigsdagssamlingen.
Der var i Venstre delte Meninger om B.s Optræden
ved Holstebromødet, men Dommen, som for øvrigt kun var blevet
afsagt med en Stemmes Flertal, vakte almindelig Harme i Venstre
og end mere Fængslingen af Folketingets Formand, medens Rigsdagen
endnu var samlet. Denne Harme og B.s enestaaende Folkeyndest
gav sig da ogsaa kraftigt Udslag under hele Sagens Forløb
og navnlig ved hans Løsladelse 25. Juli. Københavnske Venstremænd,
Liberale og Socialdemokrater hyldede ham ved det store
Dampskibstog til Helsingør og det efterfølgende Møde paa Marienlyst,
og faa Dage efter fulgte den mægtige Demonstration i Kolding,
i hvilken mange Tusinder deltog. Under Fængslingen faldt B.s
og Hustrus Sølvbryllupsfest med Hyldest fra hele Landet og Indsamling
af en Æresgave paa ca. 50 000 Kr.
Under Fængselsopholdet konstateredes det, at B. led af Sukkersyge,
og skønt man af denne og andre Grunde søgte at gøre ham
Indespærringen saa taalelig som mulig, kunde det dog ikke undgaas,
at den havde en uheldig Indflydelse paa hans Helbredstilstand.
Dertil kom forskellige Meddelelser, han i Fængslet havde modtaget,
der gav ham den Opfattelse, at man særlig fra Hørups og
Holsteins Side søgte at undergrave hans Indflydelse og bane Vej for
en alt for eftergivende Forhandlingspolitik. Disse Indtryk forstærkedes
hos ham under Efteraarssamlingen 1886 og har sikkert været
medvirkende til hans Forslag om at samle de to Venstregrupper
til eet Parti: »Rigsdagens og Folketingets Venstre«. Forslaget gennemførtes,
men først ved langvarige og vanskelige Forhandlinger,
der bestyrkede B. i hans Mistænksomhed og bevirkede, at han, da
Partiet endelig var dannet, nægtede at indtræde i Bestyrelsen og
først opgav dette med det Forbehold, at han foreløbig ikke vilde
deltage i dens Møder, og altsaa heller ikke kunde modtage Valg
til Formand. Samme Efteraar vedtog Venstre under Modstand
fra B., at Finanslovforslaget for 1887—88 skulde gaa til Udvalgsbehandling.
I Samlingens Løb deltog B. i Forhandlingen om forskellige
Regeringsforslag, bl. a. Konverteringsloven, for hvilken
han stemte ligesom det øvrige Venstre, men han nærede stadig
Frygt for, at Forhandlingspolitikken skulde vove sig for langt ud,
saa der endog kunde blive Tale om at give det Estrup'ske Ministerium
en Finanslov, og da Bojsen i Foraaret 1887 aflagde Beretning
om, at han i Forening med Holstein og Hørup havde deltaget
i nogle resultatløse orienterende Forhandlinger om Finansloven,
uden at B. i Forvejen havde været underrettet, protesterede han i