Bind 2 - Rosekamp

232 Bastholm, Christian.
terne er at forstaa som Sindbilleder, afpasset efter Datidens Fatteevne.
Dog afviser B. ikke Underet. Allerede i hans »Jødiske
Historie« (1777—82) ligger Neologien klart for Dagen. Men i
den populære Dogmatik fra 1783 »Den christelige Religions Hoved-
Lærdomme« møder vi en ret konservativ Holdning. Den^Wolff'ske
Filosofis Metode, ifølge hvilken Aabenbaringen begrunder Fornuftens
Udsagn, er anvendt som Støtte for den nedarvede dogmatiske
Lære. Det er næppe troligt, at han selv stod inde for
denne Ortodoksi, men han har dogmatiseret i konservativ Aand
af opportunistiske Hensyn og har akkommoderet sig efter Tidsforholdene.
Allerede 1785 udgav B. et Skrift, hvis Tilsynekomst
vilde have været utænkeligt under Guldbergs regime. I »Forsøg til
en forbedret Plan i den udvortes Gudstieneste« rørte B. ved et
hidtil sakrosankt Emne, nemlig selve Liturgien. Han havde ogsaa
her et apologetisk Motiv for sit Forslag. Han vilde gøre Gudstjenesten
tiltrækkende, dels ved at gøre den afvekslende, dels ved
at forkorte den til to Timer. De orientalske, tidsbestemte Udtryk
og Liturgiens traditionelle Sprog skulde omskrives i moderne Ord.
Han haabede derved at kunne modvirke den aftagende Kirkegang.
Forslaget fremkaldte talrige Modskrifter. Biskop N. E. Balle
imødegik det i et omfangsrigt Skrift »Vej til Hæderlighed for
Geistlige« (1785), dog uden at nævne B.s Navn. Johan Nordahl Brun
i Bergen afviste ubetinget B.s »Forsøg« i et Forsvar for »vore gamle
Kirke-Skikke«. Endnu 1785 udsendte B. »Religions-Bog for Ungdommen«.
Her havde han forladt den gængse Spørgsmaalsform og
gav i Stedet en systematisk Oversigt over Læreindholdet i den
kristne Tro, som dog er holdt i ret almindelige Udtryk, medens
der til Gengæld er ofret Pligtlæren stor Interesse. Tiden viste
Skolen varm og oprigtig Interesse; 1789 blev den store Skolekommission
nedsat; heri fik ogsaa B. Sæde. Sammen med Balle
udarbejdede han en Lærebog (»Balles Lærebog«, 1791). I den er
Haanden B.s, men Røsten Balles. — Den franske Revolutions
Eftervirkninger sporedes i mange og stærke Angreb paa den kirkelige
Kristendom og i en tiltagende Ligegyldighed over for Kirken
hos de dannede. B.s apologetiske Forsøg paa at komme Tvivleren
til Hjælp blev gjort ud fra det Synspunkt, at de ortodokse Dogmers
Menneskeværk spærrede Vejen og havde udbredt meningsløse Fordomme
om den kristne Tros Væsen. Angrebene skyldtes Vankundighed;
deroverfor var kun eet Middel: Oplysning. Medens
Balle fra 1793 holdt sine Bibellæsninger for de gammeldagstroende,
men med den dybeste Pessimisme over Tidens Gudløshed og
Frivolitet, udgav B. 1793 et Skrift om »Den Hensigt, som den