Bind 2 - Rosekamp

Benzon, Christian. 401
Rugaard og overførte Stamhusbaandet til Christiansdal, og 1792
fik han kgl. Bevilling paa at nedlægge Stamhuset Tirsbæk mod at
oprette et Pengefideikommis. Efter at have afhændet en Del af
Godset solgte han 1797 denne Gaard til sin nævnte Søn, der 1800
af Rentekammeret fik Tilladelse til at udparcellere den. — Kammerherre
1768. — Hv. R. 1777. — Malerier af Jens Juel paa
Fr.borg og Benzon. Akvarel af ukendt i Kobberstiksamlingen
(1798).
F. Richardt og T. A. Becker: Prospecter af danske Herregaarde, I, 1844,
Tirsbæk; V, 1851, Rugaard; XV, 1863, Christiansdal. Th. Hauch-Fausbøll:
Stamt. over den adelige Slægt Benzon, 1914, S. 5.
S. Nygård (G. L. Wad).
Benzon, Jacob, 1688—1775, Statholder i Norge. F. 31. Okt.
1688, d. 25. Nov. 1775 i Aarhus, begr. i Kbh. (Holmens K.s Kapel).
Forældre: Generalprokurør Niels B. (s. d.) og 1. Hustru. Ugift.
B. mistede i sin spæde Barndom Moder og Søster ved Operahusets
Brand (April 1689) og voksede op under en Stifmoders
Røgt. Han var Elev paa det ridderlige Akademi i Kbh., blev
1707 Hofjunker, 1713 Kammerjunker og Forskærer. Fra Hoftjenesten
gik han over i Civiletaten, men førte som Embedsmand
til at begynde med en urolig Tilværelse, virkede snart i Kbh.,
snart i Jylland og snart i Norge. 1721 blev han Assessor i Hofretten,
1726 Stiftamtmand i Trondhjem, hvorfra han 1735 forflyttedes
til Akershus. 1737 kom han tilbage til Kbh. og indtraadte
som Deputeret baade i Rentekammeret og Kommercekollegiet,
overtog 1740 Embedet som Stiftamtmand i Aarhus, men vendte
1747 atter tilbage til Kbh. som Residensstadens Overpræsident.
Han havde netop faaet sig indrettet i sit nye Embede og overtaget
en Række Tillidshverv: som Direktør for det Harboe'ske Enkefruekloster,
som Deputeret for de Reformerte i Kbh. og som Patron
for Collegium Medicum, da han atter drog til Norge som Vicestatholder,
Præses i Overhofretten i Kristiania og Stiftamtmand
paa Akershus. Det sidste Embede afgav han 1763, udnævntes
1770 til virkelig Statholder, men afskediges n. A. af Struensee.
Disse tyve Aars administrative Virksomhed i Norge blev B.s Hovedindsats
som Embedsmand. Han forstod at sætte sig ind i Landets
specielle Forhold og finde sig til Rette med Befolkningen, som
ydede ham uforbeholden Anerkendelse og meget misbilligede hans
bratte Tilbagetræden, skønt han ingenlunde var nogen kraftig
eller initiativrig Personlighed — eller som Suhm udtrykker det:
»Vel har han aldrig udrettet store Ting til Norges Bedste, men han
har holdt Landet i en jævn, rolig Gang og afværget meget ondt«.
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933. 2 °