Bind 2 - Rosekamp

92
Bang, Immanuel.
anerkende. Hans Arbejde i Landsoverskatteraadet har været af
uomtvistelig Betydning for Skatteligningens Effektivitet og dens
Ensartethed over for de forskellige Egne af Landet og over for de
forskellige Samfundsklasser, hvad der i en Tid, hvor de personlige
Skatter har været i stærk Vækst, har bidraget til større social Retfærdighed
og underbygget de offentlige Indtægter. — B. har skrevet
en Del Afhandlinger i Blade og Tidsskrifter om sociale og statistiske
Emner. Han var statistisk Medarbejder ved den første Ædruelighedskommission,
i hvis Betænkning han 1907 skrev en Afhandling
om »Drikfældighedens Indflydelse paa forskellige sociale Forhold«,
og var Medlem af den 2. Ædruelighedskommission 1914. Han
udgav 1911 (sammen med Vilh. Elberling) en historisk-statistisk
Redegørelse for Rigsdagsvalgene 1895—1910, 1923 »Vejledning for
Skatteydere og Ligningsmyndigheder til Brug ved Indkomst- og
Formueopgørelsen« og 1924 »Vejledning i Regnskabsføring samt
Affattelse af det lovbefalede Driftsregnskab for mindre Næringsdrivende«.
•— Tegning af C. A. (1897). Maleri af Poul Rytter
(1918).
Studenterne fra 1893, 1918. Politiken 14. Jan. 1916 og 4. Jan. 1917. Berl.
Tid. 14. Dec. 1924. Morsø Folkeblad 19. Jan. 1925.
Jens Toftegaard.
Bang, Jacob Peter, f. 1865, Teolog. F. 13. Jan. 1865 i Rønne.
Forældre: Adjunkt i Rønne, senere Overlærer i Viborg, Dr. phil.
Johannes Peter B. (1836—98) og Johanne Louise Christiane Salome
Jørgensen (1838—1909). Ugift.
B. blev Student 1882 fra Viborg, cand. theol. 1888. N. A. vandt
han Universitetets Guldmedaille for Opgaven »At undersøge Forholdet
mellem Kants Lære om det radikale Onde og den kirkelige
Lære om Arvesynden«. I sin Kandidattid boede han en Tid paa
Borchs Kollegium og foretog 1890—91 en Studierejse til Italien
og Tyskland, hvor han navnlig ved Universiteterne i Halle og
Berlin drev religionsfilosofiske, religionshistoriske og dogmatiske
Studier. 1894 blev han Lic. (Dr.) theol. for en Afhandling »Om
Trosartiklens Begreb. En Undersøgelse af den synkretistiske Strids
dogmatiske Problem«. 1904. blev han »midlertidig Lærer i nytestamentlig
Eksegese« ved Universitetet; 1903—16 redigerede han
»Dansk Kirketidende«, og desuden var han en Tid Censor ved
Lærereksamen og Lærer ved Statens Lærerhøjskole. 1910 blev han
efter P. Madsens Afgang Professor ved Universitetet med Dogmatik
og nytestamentlig Eksegese som Hovedfag og virkede i denne
Stilling, til han efter omtrent et Aars Sygelighed tog sin Afsked