Bind 2 - Rosekamp

170
Bamekow.
B.s ældre Søn Dargeslew B. (nævnt 1425—30) er Stamfader til
Ralswik-Linien; hans Sønnesøn Morten B. havde otte Børn,
hvoriblandt nedenn. Hans B. (d. 1559), der er Stamfader til den
ældre danske Linie. Hans yngste Søn var nedenn. Christian B.
(1556—1612), hvis Sønnesøn, nedenn. Christian B. (1626—66) til
Vidskøfle m. m., 1664 introduceredes paa det svenske Ridderhus;
hans Sønnesøn Christian B. (1694—1762) blev 1751 optaget i
svensk Friherrestand og er Stamfader til den svenske friherrelige
Linie, af hvilken en Gren 1816 optoges i Grevestanden. — Til
ovenomtalte yngre mecklenburgske Gren hørte Wilken Zacharias
B. til Dollahn (1730—84), der er Stamfader til den yngre danske
adelige Linie, som opnaaede Anerkendelse 1877. Hans Sønnesøn
Overauditør Adolph Gothard Joachim B. (1805—39) var Fader
til nedenn. Komponist Christian B. (1837—1913).
Danmarks Adels Aarbog, XXIX, 1912, S. 30—70. A. Barnekow: Anteckningar
om slåkten B., 1908. Gothaisches Freiherrl. Taschenbuch, 1932,
I3 ' Albert Fabritius.
Barnekow, Christian, 1556—1612, Adelsmand. F. 24. Juli 1556
paa Jomfruens Egede ved Fakse, d. 21. Febr. 1612 paa Skællinge
Hede i Halland, begr. i Tølløse K. Forældre: Rigsraad Hans B.
(s. d.) og Hustru. Gift 30. Juli 1598 paa Vidskøfle med Margrethe
Henriksdatter Brahe, begr. 3. Dec. 1617 i Lund, D. af Rigsraad
Henrik B. til Vidskøfle (s. d.) og Hustru.
C. B. fik en god Opdragelse, og i atten Aars Alderen drog han
udenlands for at fuldende sin Uddannelse. Med en enkelt Afbrydelse
(1581—82) tilbragte han sytten Aar (1574—91) i det fremmede.
Han studerede i Jena, Ingolstadt, Padova, Basel, Geneve
og Siena og foretog Rejser til Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Palæstina,
Ægypten og Abessinien. Da han, 35 Aar gammel, tvunget
af Sygdom vendte Kursen hjemefter, havde hans selv for Datidens
unge danske Adelsmænd usædvanligt langvarige Udenlandsophold
kostet ham i alt over 80 000 Kr. i vor Tids Penge. 1587 var han
blevet forlenet med et Kannikedømme i Roskilde Domkirke med
Paalæg om efter Fuldendelsen af sine Studier at lade sig bruge i
Kongens Tjeneste, og straks efter Hjemkomsten fik han 1591
Ansættelse i Kancelliet og blev 1593 Hofjunker. 1595—1602 var
han forlenet med Lunds Bispegaard og St. Peders Kloster i Lund,
1597—1602 tillige med Malmøhus og 1602—12 med Landskrona.
Regeringen gjorde stærkt Brug af hans store Sprogkundskaber i
Forhandlinger med Udlandet; han var 1594 i Skotland, 1595 som
Kongens Ledsager i Tyskland, 1597 (sammen med Arild Huitfeldt)