Bind 2 - Rosekamp

Berggreen, A. P. 459
søgte Vejledning hos B., og Gade (1833), paa hvem B. sikkert har
haft overordentlig Indflydelse: den folkelige danske Tone, der er
karakteristisk for Gades tidligere Arbejder, har B. fremmet. Allerede
i sine ganske unge Dage havde B. interesseret sig for folkelig Sang;
som Kirkemusiker kom hertil Interessen for Salmerne, og endelig
førte Stillingen som Sanglærer — fra 1859 desuden den meget
vigtige Stilling som Sanginspektør for hele Landet — en forøget
Syslen med Skolesangens enkle Strukturer med sig. B. lededes
derved efterhaanden bort fra de større musikalske Former. Foruden
Romancerne udgav han en Række flerstemmige »Sange til
Skolebrug« (14 Hæfter, 1834—76); for Kirken komponerede han
et stort Antal Salmemelodier, af hvilke mange opnaaede stor
Yndest i Menighederne; desuden var han Udgiver af »Melodier
til Salmebog for Kirke- og Husandagt«, 1853, i hvilke mange af
hans egne Melodier indgik, og som fremstod som Resultat af en
halv Snes Aars utrætteligt Arbejde med denne højst vanskelige
Sag; den suppleredes 1873 med »Melodier til Tillæg til Salmebog
for Kirke- og Husandagt« (hvis senere Udgaver Barnekow overtog).
Det største Værk, B. udgav, har dog Tilknytning til hans dybe
og varme Føling med Folkesangen; foruden de »Fædrelandshistoriske
Digte« (1840) publicerede han fra 1842 den for sin Tid
imponerende Samling af »Folkesange og Melodier, fædrelandske og
fremmede«, omfattende elleve Bind, indeholdende omtrent 2000
Sange (3. Udg. 1869); hertil kom et Hæfte »Danske Hus- og Selskabssange
fra tidligere Tid« (1871). Dette enestaaende Værk, i
Forbindelse med B.s trofaste Arbejde i Kirkens og Skolens Tjeneste,
forskaffede ham mange Æresbevisninger; en Hyldestkoncert
arrangeredes 1872, 1876 overraktes der B. en Adresse og en Pengegave,
som han bestemte til et Legat (der bærer hans Navn), hvis
Renter skulde tilfalde Musikere, der virker for Kirke- og Folkesangen.
1878 promoveredes han som Æresdoktor ved Universitetet.
Fra B.s sidste Aar stammer en Udgave af hans samlede
Kompositioner (1872—74), desuden Samlingen »Ældre Sangmusik
af forskellige Komponister« (1875) og hans Biografi af Weyse (1876).
Den stærke Anerkendelse af B.s Livsarbejde kan virke desorienterende
paa vor Tid, der paa saa mange Punkter har taget Afstand
fra hans Værker og brudt nye Veje for de kompositoriske og udgivermæssige
Omraader, B. beskæftigede sig med. Det maa imidlertid
ikke glemmes, at B. selv var Banebryder, og at hans Indsatser kun
kan vurderes paa fuldgyldig Maade ved at betragte den Baggrund,
han fremstod paa. Til Forstaaelse af hans Indstilling paa
Udgivelsernes Felt maa ganske vist ogsaa hans ikke særligt dybt-