Bind 2 - Rosekamp

Basedow, J. B. 223
dringer i Vejen. Undervisningen i Teologi blev frataget B., og da
han desuagtet vedblivende søgte at bibringe Eleverne sine religiøse
Meninger, blev han 1761 forflyttet til Altona som Professor ved
Gymnasiet der. Hans Arbejde i Altona indskrænkede sig til nogle
faa ugentlige Timers Undervisning, men den virksomme Mand
kunde naturligvis ikke holde sig i Ro, og ved sine Stridsskrifter
mod den ortodokse Kirkelære var han snart i Strid med hele det
hamburgske Præsteskab. Ogsaa i Kbh. vakte hans Skribentvirksomhed
Opsigt og Uvillie, og 1768 fik han sin Afsked, men beholdt
sin Gage.
B.s Virksomhed er fra nu af henlagt til Tyskland. Her havde
Rousseaus »Emile«, som i øvrigt overalt i Europa, vendt Interessen
bort fra de teologiske Spørgsmaal og samlet den om Opdragelsesspørgsmaalet.
Og B. blev nu de nye Opdragelses- og Skoletankers
Herold. Han havde her fundet eller rettere genfundet det Virkeomraade,
hvor hans særlige Evner formaaede at bringe ham frem
i første Række. Han udgav 1770—74 sit »Elementarwerk« og 1773
sin »Methodenbuch« og grundlagde 1774 sit »Philantropinum« i
Dessau. Trods alle Mangler fik disse Værker og denne Skole den
allerstørste Betydning, og B. blev gennem dem Banebryder for
nye og forbedrede Opdragelsesmetoder.
I dansk Aandslivs Historie har B. sin Plads i den Kreds af
tyskfødte og tysktalende Mænd, som med den ældre Bernstorff som
Midtpunkt og med Digteren Klopstock som det betydeligste Medlem
spillede en saa fremtrædende Rolle i Frederik V.s Regeringstid.
Sin største Betydning for Danmark har B. dog faaet ved den
Virksomhed, han udfoldede, efter at hans Danmarksophold var
afsluttet. Den Interesse for Opdragelses- og Skolespørgsmaal, som
han og hans Medarbejdere forstod at fremkalde, greb i ganske
særlig Grad Sindene her i Danmark, og hele den ivrige pædagogiske
Drøftelse, som gaar forud for Skoleloven af 1814, skyldes for en
stor Del det Røre, som B., »Pædagogikkens Mirabeau«, havde vakt.
Danmarks Betydning for B. var langt mere direkte. Han var
i Sorø fra sit 29. til sit 37. Aar, modtog her Indtryk, som blev
bestemmende for mangt og meget i hans senere Liv, og han vandt
her en Forstaaelse og Støtte, som han vanskelig kunde have undværet.
Han omtaler jævnlig sin Sorøtid med Anerkendelse af dens
Betydning for hans Udvikling og priser med uskrømtet Taknemmelighed
»mein geliebtes dånisches Vaterland«. — Stik tegnet og
stukket af D. Chodowiecki 1774.
L. C. Sander: Johann Bernhard Basedow, 1801 og 1804, udg. med Noter af
C. A. Trier, i8g8. A. Pinloche: Geschichte des Philanthropinismus, 2. Aufl.,