Bind 2 - Rosekamp

428 Berg, C.
med 21 andre mod Overenskomsten, medens 30 med Høgsbro og
Bojsen i Spidsen stemte for den. Striden mellem de to Grupper
førtes med ikke ringe Bitterhed, men Ministeriet Estrups Politik
samlede snart Partiet til fælles Modstand, og ved Valget 1876
vandt Venstre en af sine største Valgsejre. Saavel under de foregaaende
Ministerier som i Begyndelsen af den Estrupske Periode
var B. stærkt optaget af Forhandlingerne om Forsvarssagen. Han
var en Modstander af Kbh.s Landbefæstning, men hans Stilling
til Sagen var afgjort positiv. »Jeg tror ikke«, sagde han i en af sine
mange Taler om dette Emne, »at der her vil findes en eneste Talsmand
for den Tanke, at det bedste Værn for Danmark er intet
Værn«. Hans Ideal var Folkevæbningstanken, »et Dannevirke i
hver Mands Bryst«, »et Folk i Vaaben«, men han var ogsaa villig
til at yde væsentlige Bevillinger til faste Støttepunkter for Hæren
og Flaaden. Venstres Tilbud om 30 Mill. Kr. hertil og til Udviklingen
af Flaadens Materiel paa Betingelse af, at Pengene tilvejebragtes
ved en Skat paa Indtægt og Formue, udformedes af ham
og Fr. Bojsen i Fællesskab.
I Foraaret 1877 kom det til Finanslovkonflikt. Skønt Uenigheden
mellem Tingene til sidst reduceredes til forholdsvis lidet
betydende Punkter, naaedes der ikke Enighed, og 12. April udstedte
Ministeriet en foreløbig Finanslov, der dog kun optog de Punkter,
hvorom der havde været Enighed mellem Tingene. Venstre erklærede
Provisoriet for et Grundlovsbrud, og en voldsom Agitation,
under hvilken B. gik i Spidsen, paafulgte. Da Rigsdagen paa ny
traadte sammen om Efteraaret, viste der sig hos et Flertal af
Venstre Stemning for et Forlig, og dette mødtes af et tilsvarende
Ønske hos en Del af Højre, nemlig de Nationalliberale. Saaledes
kom det da, efter at den provisoriske Finanslov for 1877—78 var
blevet forkastet, 8. Nov. til en Vedtagelse af en midlertidig Finanslov
for samme Finansaar. B. var en afgjort Modstander af Forliget,
men nøjedes med ikke at deltage i Afstemningen. Fortsatte
Stridigheder inden for Partiet førte dog til, at B. blev kastet som
Medlem af Partibestyrelsen, og at Holstein-Ledreborg afløste ham
som Finanslovordfører. Da saa endelig Venstreflertallet under
Bojsens og Holsteins Ledelse gennemførte en regelmæssig Finanslov
for 1878—79, traadte B. og hans Tilhængere ud af Partiet og
dannede en særlig Gruppe, »Folketingets Venstre«, paa ca. 30
Medlemmer, medens 40 blev tilbage under Bojsens, Høgsbros
og Holsteins Ledelse. Det blev en langvarig Adskillelse mellem
»de moderate« og »de radikale«, som det i Folkemunde hed, og en
heftig Strid paa Sommerens Møder. B. satte ind med stor Vold-