Bind 2 - Rosekamp

554
Berthelsen, S.
meyer blev han i Slutningen af 90'erne draget med ind i Bevægelsen,
der hurtig kom til at faa central Betydning for hans hele Syn
og offentlige Virksomhed. B. følte sig særlig tiltrukket af Arbejdet
paa Grænseomraadet af det sociale og det juridiske. Et Udvalg
af Afhandlinger inden for dette Omraade udgav han (1912) under
Titlen »Ret og Skel«. Samlede større litterære Arbejder var i øvrigt
ikke hans egentlige Felt. Hans store agitatoriske Evner, hans Lyst
til at kaste sig ud i Striden om brændende Spørgsmaal (og til at
gøre dem brændende, selv om de ikke paa Forhaand føltes saa)
førte ham ind paa den økonomisk-politiske Arena. Her pløjede han
ny Grund med sin store Lærefaders, Henry Georges Plovspand.
Da kort efter Systemskiftet den nye Ejendoms-Skattelovgivning
forberedtes (hvorved de gamle Hartkornsskatters Princip om Skyld
efter Jordværdi blev tilsidesat), kastede han sig med uhyre Energi
imod Overmagten. Vel lykkedes det ham naturligvis ikke at forhindre
denne Lovgivning; men hans Kritik var dog saa skarp og
saa vel underbygget, at selv hans Modstandere maatte anerkende
den. Og Ejendomsskylden blev da ogsaa en Række Aar senere
delvis ændret til Grundskyld, hvorved Princippet om »lige Skat
paa lige Jord« genindførtes i dansk Lovgivning.
Navnlig fik B.s Arbejde dog Betydning gennem hans Indflydelse
paa den nyopstaaede Husmandsbevægelse. Han var en af de første,
der indsaa dens socialpolitiske Betydning og forstod Husmandens
vaagnende Krav, og han evnede at udforme disse til et socialøkonomisk
Program. Med Rette kaldtes han Fader til »Køgeresolutionen«,
der vedtoges 1902 som Program-Udtalelse for den
da nystiftede sjællandske Landsorganisation af Husmandsforeninger
og var det første Udtryk fra en større økonomisk Organisation for
Kravet om Grundskyld og fuld Frihandel som Grundvold for en
gennemtrængende Socialreform med Smaabruget som bærende
Hovedmur.
Utallige er de Pjecer, Avisartikler og Taler, hvormed B. i disse
Aar kastede sig ind i den økonomisk-politiske Kamp. Men hans
Hovedindsats i denne Henseende var dog Tidsskriftet »Ret«, som
han udgav (og væsentlig selv skrev) i Aarene 1904—20. Han
udøvede herigennem en ikke ringe Indflydelse paa politisk tænkende
Mennesker her i Landet. Ogsaa som Medlem af Overskyldraadet
(hvortil han i Kraft af sit Arbejde og sin Indsigt var selvskreven)
og inden for den kommunale Skattekommission (1910—13) saavel
som i det radikale Venstre gjorde han sig gældende, mere dog som
den altid aarvaagne Kritiker og Ivrer end som Fører og Samler.
For den danske Henry George-Bevægelse fik han afgørende Betyd-