Bind 2 - Rosekamp

202 Bartholin, Christopher.
mer, var 1687 blevet Kancelliraad, 1693 Justitsraad, 1699 virkelig
Justitsraad og 1709 Etatsraad. Fra ham stammer den nulevende
Slægt B.
C. Giessing: Jubel-Lærere, II, 1, 1781, S. 64 Tab. A. Thura: Idea hist. lit.
Dan., 1723, S. 190 f. F. Richardt og T. A. Becker: Prospecter af danske Herregaarde,
XV, 1863, Kaas. E. Tauber og A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd
i Aalborg, 1879—80, S. 61 f. Danmarks Adels Aarbog, XLIX, 1932,
n > s - I22 - S. Nygård (G. L. Wad).
Bartholin, Hans, 1665—1738, Teolog. F. 16. April 1665 paa
Hagestedgaard, døbt 10. Maj i Kbh. (Frue), d. paa Kongsdal,
begr. 31. Okt. 1738 i Kbh. (Frue K.). Forældre: Professor Thomas
B. (s. d.) og 1. Hustru. Gift 13. Dec. 1694! Kbh. (Frue) med Anna
Maria Reitzer, f. 8. Febr. 1668, d. 9. Marts 1733, begr. i Kbh.
(Frue K.), D. af Kancelliforvalter, Assessor Jørgen Ernst R. (d.
1676) og Anna Fabricius (1643—1713, gift 2° med Generalprokurør
Caspar Bartholin, s. d.).
Indtil sin Faders Død (1680) blev H. B. undervist i sit Hjem paa
Hagestedgaard, men kom senere i Kbh.s Skole, hvorfra han 1683
blev Student. Allerede 1684 rejste han udenlands for i Tyskland,
Holland, England og Frankrig at studere østerlandske Sprog og
bibelsk Filologi. I Paris sluttede han et nøje Venskab med sin
Landsmand Morten Reenberg, der ved at besøge ham daglig fik
ham trukket ud af daarligt Selskab — en Vennetjeneste, som
H. B. aldrig glemte. 1688 blev han hjemkaldt for at overtage et
Professorat i Filosofi og et Adjunktur i Teologi ved Universitetet,
1691 blev han Provst ved Kommunitetet og 1692 Professor i
Hebraisk. Endelig blev han 1693 Professor i det teologiske Fakultet,
og som saadan forsvarede han 1695 f° r den teologiske Doktorgrad
en Disputats: »De Deo triuno«, den sidste teologiske Doktorhandling
i lange Tider; først 1736 fandt den næste Sted. H. B. blev
Medlem af den Kommission, der efter kongelig Ordre 1696 traadte
sammen for at gennemse Baggers Alterbog og for, navnlig med
Kingos Salmebog som Grundlag, at udarbejde »en fuldkommen
Salmebog« baade til Kirkebrug og til Husandagt. Da Sjællands
Bispestol blev ledig 1710, ventede mange at se H. B. som Henrik
Bornemanns Efterfølger; men Christen Worm, en Ætling af en
anden berømt Professorfamilie, blev foretrukket for ham, efter
Sigende fordi Jacob Lodberg gennem sin Ven, Hofpræsten F. J.
Lutkens, havde modarbejdet hans Valg. Det var Venskabet med
Magister Reenberg, der havde bragt H. B. i Fejde med Lodberg,
og Striden mellem de to Teologer drejede sig navnlig om det
Spørgsmaal, hvorvidt Englene var skabte i de seks Dage eller før