Bind 2 - Rosekamp

v. Barby, Andreas. 139
Kancelliet« forlenedes han af Kongen med Rigsraadets Samtykke
med Domprovstiet i Roskilde og tillagdes tillige en aarlig Pengeløn
af 40 Gylden Mønt. I Stedet for denne fik han senere Domprovstiet
i Viborg, 1545 fik han yderligere St. Klare Kloster i Roskilde.
1547—48 tilskødede Kongen ham Faurholm, som han 1554 solgte
til Peder Oxe for ikke mindre end 17 000 Dir. S. A. optoges
han i den danske Adelsstand. — Om hans Indsats som Leder af
Tyske Kancelli er det vanskeligt at dømme. Enkelte Breve fra
A. B. til Kongen viser Rutine og sund Sans. Det vides, at han i
1558 modsat Johan Friis fraraadede Danmarks direkte Indblanding
i den russisk-liflandske Strid, og at han 1559 tilraadede Frederik II.s
Deltagelse i Krigen mod Ditmarskerne. Netop paa denne Tid var
hans Indflydelse sikkert størst. Hans begunstigede Stilling beroede
dog vel mest paa, at han forstod at indynde sig hos Kongen ved
frem for alt at varetage Kongehusets Interesser. Saaledes lod han
s ig 1555 vælge til Biskop over Liibeck blot med det Formaal at
formaa Domkapitelet til at vælge Hertug Magnus til hans Koadjutor
for saa selv at aftræde Stiftet til denne. Mislykkedes det, forpligtede
han sig 1556 til at afgive alle Indtægter af Stiftet til Kongen.
Det var sikkert som en Tak herfor, at Kongen netop 1556 tilskødede
A. B. Selsø, som han n. A. fik Tilladelse til at gøre til et Stamhus
for sin Brodersøn Hans v. B. Selv om det ikke lykkedes A. B. at faa
Hertug Magnus valgt til sin Koadjutor, stod han dog lige til det
sidste højt i Christian III.s Gunst. Det er meget karakteristisk, at
medens Kongen paa sit Dødsleje først henvender sig baade til Johan
Friis og A. B. og beder dem bestræbe sig for at fortsætte Landets
Styrelse i samme Aand som før, paalægger han derefter A. B. alene at
takke alle sine Tjenere og bede dem herefter tjene Hertug Frederik
med al Troskab. A. B. overlevede kun Kong Christian ganske kort.
Hans Død vakte næppe Sorg nogetsteds, og det giver intet tiltalende
Billede af ham, naar hans Underordnede i Kancelliet Licentiaten
Casper Paselich, der dog ogsaa var Udlænding, giver ham det
Eftermæle, at »han kom som en Ulv, han levede som en Løve,
han døde som en Hund«. Hans v. B. solgte snart efter Selsø til
Corfits Ulfeldt, og der er næppe Grund til at beklage, at der saaledes
intet barbysk Stamhus blev i Danmark. —• Radering af Pregel efter
Søren Abildgaards Tegning af Gravstenen i Roskilde Domkirke.
Maleri paa Loburg ved Magdeburg.
Danmarks Adels Aarbog, II, 1885, S. 54. H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets
Hist. 1537—1621, I, 1868—69, S. 420—24; II, 1869—72, S. 753 f. L. Laursen:
Danmark-Norges Traktater 1523—1750, I, 1907. . . .