Bind 2 - Rosekamp

20 Baggesen, Jens.
det danske Publikum, sine filosofiske Indfald begraver han i talrige
bindstærke Manuskripter, som forbliver uudgivne i hans Levetid,
og tysk Digtning optager ham periodevis fuldt saa meget som
dansk. Ogsaa Fransk tilegnede han sig med forbavsende Færdighed;
hans Digtning i dette Sprog er vel ubetydelig, men hans
franske Korrespondance var meget omfangsrig.
I Dec. 1800 slog B. sig ned i Paris, hvor han »kunde lære Livets
sande velgørende Bitterhed at kende«. Sygdom, Armod og flere
Onder bidrog dertil. I Marts 1802 rejste han til London (»Dover!
Shakespear! O Hav! O Bjerge! Jeg er henrykt!«), hvor han blev nogle
Uger. Over Hamburg, Eutin og Kiel tog han til Augustenborg, men
Gensynet med Hertugen var ikke hjerteligt. I Juni kom han til Kbh.,
hvor han forefandt alt forandret og kun blev en Uge, fordi Kronprinsen,
hvem han havde mødt i Korsør, ved den Lejlighed havde
tilsikret ham en Pension. Paa Tilbagerejsen traf han Aftaler med
sin Forlægger i Hamburg, der til Jul udgav »Gedichte« (2 Bd.)
og n. A. »Parthenais«. I Paris, hvor ban indtraf 10. Aug. 1802,
havde han det atter ret ondt, men ud paa Vinteren fik han en
Art Trøst, idet H. C. Ørsted gav ham Indvielsen i Naturvidenskaberne.
Han vaklede paa denne Tid mellem store litterære
Planer: et naturfilosofisk Epos (»Uranion«) og to nationale: »Nordiske
Forvandlinger« og »Odin«. Desuden skrev han Rimbreve.
Imellem havde han Anfægtelser og vilde kun være tysk Poet.
30. Juli 1803 tog han med Vennen A. C. Gierlew og Sønnen
Carl til Geneve, besøgte Mme de Staél paa Montchoisi, spadserede
med Gierlew over St. Gotthard til Milano (Rejsen er beskrevet i
den sidstes »Breve over Italien« 1807). Fra Milano tog de til
Modena og blev nogen Tid der i Nærheden paa et lille Landsted,
La Frasimalga, som B. i sin Tid havde faaet forærende af en
Onkel til hans første Hustru; Vennen Adam Moltke (den »Adam«,
der stadig nævnes i »Labyrinten«), indbød ham til sig i Firenze
og tilbød ham der at rejse med sig til Rom. Men de naaede
kun til Perugia, saa tiltraadte B. Tilbagerejsen, solgte Landstedet
og opgav Drømme, han havde næret om at slaa sig ned i Vælskland.
24. Okt. var han atter i Paris. Det er denne Retræte, som
han har givet en uforlignelig symbolsk Forklaring i Rimbrevene
»Rom og Paris« og »Tilbagegangen over Rubicon«.
B. kunde ikke være upaavirket af de store Begivenheder, som
havde fundet Sted i Fædrelandets Aandsliv i disse Aar, Oehlenschlågers
Gennembrud, Højromantikkens og den sværmeriske Nyklassicismes
Indtog i Danmark. B.s litterære Opdragelse bundede
i den franske Klassicisme og det 18. Aarh.s Modernisme; de nye