Bind 2 - Rosekamp

Baumgarten, H. H. 257
dere. Man kunde saaledes se ham Fastelavnsmandag i Spidsen
for sine Smedesvende slaa Katten af Tønden paa den Plads ved
Fabrikken, der var Resterne af »Kierulffs Have«, der, hvor senere
Burmeister & Wains Maskinværksted rejstes. 1846—60 sad
B. i Industriforeningens Bestyrelse. Sine sidste Aar tilbragte han i
Lyngby, hvor han havde en lille Ejendom. Sit mekaniske Snilde
udnyttede han ogsaa i sit Otium, bl. a. konstruerede han en lille
Maskine til Perforering af Frimærker. — R. 1863 efter Indstilling
af 21 ansete københavnske Næringsdrivende. — Træsnit af W.
Obermann 1872.
C. Nyrop: Bidrag til den danske Industries Hist., 1873, S. 3 ff. Aktieselskabet
Burmeister & Wain 1846—1906, 1906. Carl C. Christensen: Kierulffs Have i
Hist. Medd. om Kbh., a. Rk., V, .932, S. 347 f- Qmg NygaarL
Baumgarten, Michael, 1812—89, luthersk Teolog. F. 25. Marts
1812 i Haseldorf i Holsten, d. 21. Juli 1889 i Rostock, begr. sst.
Forældre: Gaardejer (Vollhufner) og Digegreve Hinrich B. (1774—
1853) og Anna Catharina Hauschild (1790—1832). Gift 17. April
1846 i Kiel med Ingeborg Margaretha Maria Falck, f. 30. Dec.
1819 i Kiel, d. 28. Juni 1874 i Rostock, D. af Professor Niels
Nicolaus F. (s. d.) og Hustru.
B. blev Student 1832 fra Kiel, cand. theol. 1834, Dr. phil. 1835,
Lic. theol. 1837. Tidlig viste sig hans lidenskabelige, kamplystne
Natur, der drev ham til Yderligheder, om end i skiftende Retninger.
Som Student var han snæver Pietist, dog ogsaa paavirket af den
djærvere Kristendom hos Claus Harms og den friere Teologi hos
Professor Twesten; da denne forflyttedes til Berlin, drog B. med.
1839—43 var han Privatdocent i Kiel og udgav bl. a. en Kommentar
til Mosebøgerne (1843—44) og »Liturgie und Predigt«,
hvori han allerede undsiger Statskirkevæsenet. I Berlin havde han
sluttet sig til Professor Hengstenbergs høj ortodokse Syn paa det
gamle Testamente; nu var han blevet friere, paavirket af den mere
levende historiske Betragtning hos Delitzsch og Hofmann, og trods
al Forskel skattede han Schleiermacher højt. Han gennemgik en
voldsom Anfægtelse ud fra Ordet Matth. 7, 21 f. Megen Hjælp
fik han da gennem sin Forlovedes Kærlighed og trofaste Støtte.
B. havde før ikke brudt sig om Politik; men han var Svigersøn
af en af det slesvigholstenske Partis Forkæmpere, og da Begivenhederne
(Christian VIII.s aabne Brev o. s. v.) pressede paa,
blev dettes Syn ham en Selvfølge, som det var ham en Samvittighedssag
at drive til den yderste Konsekvens. 1846 blev han
Præst ved St. Michaelis Kirke i Slesvig og gjorde et nidkært Arbejde.
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933. * 7