Bind 2 - Rosekamp

Bang. 69
Politikeren Jens Gustav B. (1871—1915), hvis Hustru var den ligeledes
nedenn. Politiker Nina B., f. Ellinger (1866—1928), samt den
tidligt afdøde Historiker Thomas Bartholin B. (1889—1920). —
Uden Forbindelse med nogen af disse Slægter forekommer i 15. og
16. Aarh. to Adelsslægter B., en i Jylland og en anden paa Lolland-
Falster.
F. E. Hundrup: Stamtavle over Oluf Bangs Efterkommere paa Sværdsiden,
1875, korrigeret i Personalhist. Tidsskr., 1. Rk., III, 1882, S. 279—86. Danmarks
Adels Aarbog, II, 1885, S. 29 ff. Ny kirkehist. Saml. VI, 1872—73,
271 ' Albert Fabritius.
Bang, Bernhard Laurits Frederik, 1848—1932, Veterinær. F. 7.
Juni 1848 i Sorø, d. 22. Juni 1932 paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg).
Forældre: Overlærer ved Sorø Akademis lærde Skole, senere tit.
Professor Jacob Henrik B. (1809—99) og Laura Louise Marie
Josephine Moth (1814—91). Gift 20. Dec. 1874 i Sorø med Anna
Elisabeth Caroline Klee, f. 20. Okt. 1844 i Kbh. (Frue), d. 3. Nov.
1922 paa Frbg., D. af Fuldmægtig, senere Kontorchef i Postvæsenet
og Justitsraad Frederik Alexander Gottlieb K. (s. d.) og Hustru.
B. forlod Sorø som Student 1865, blev cand. med. 1872, studerede
derefter Veterinærvidenskab og tog Dyrlægeeksamen 1873. Han
fungerede som Kandidat ved Almindelig Hospital og Kommunehospitalet
og praktiserede samtidig en kort Tid som Læge paa
Nørrebro. I de følgende fem Aar var han knyttet til Kommunehospitalet,
først som Prosektor, senere som Reservemedicus ved
3. (medicinske) Afdeling under Overlæge Fr. Trier. Det saa saaledes
ud, som om B. vilde opgive Veterinærvidenskaben. Da døde
Professor V. Stockfleth ved Veterinærskolen 1879, og Skolens
Direktør C. E. Fenger opfordrede B. til at søge Lærerstilling ved
Højskolen; 1. Jan. 1880 tiltraadte han sin nye Gerning som Lærer
i Kirurgi og Leder af ambulatorisk Klinik. I begge disse praktiske
Veterinærfag, der paa Forhaand ikke havde B.s særlige Interesse,
blev hans Virksomhed af overordentlig Betydning for Veterinærvidenskaben.
Kort efter sin Ansættelse foretog han i Foraaret 1880
en Rejse til Veterinærskolerne i Tyskland, Østrig og Frankrig,
vendte tilbage i Maj og forsvarede i Juli Afhandlingen »Iagttagelser
og Studier over dødelig Embolie og Thrombose i Lungearterierne«
for den medicinske Doktorgrad. Med B.s Undervisning i Veterinærkirurgi
indtraadte et Vendepunkt, idet han indførte Antiseptikken,
der længst havde vundet Indpas i Lægekunsten, men kun i ringe
Grad havde været paaagtet af Dyrlægerne. B. blev hurtigt anerkendt
som en fremragende Kirurg; dristigt og med Held gik han