Bind 2 - Rosekamp

Barfod, Frederik. 155
Kredse inden for denne Retning. 1835—36 udgav B. »Poetisk Læsebog
for Børn og barnlige Sjæle«, et Samleværk, hvortil var føjet
Biografier af en Række Digtere. Allerede her viser sig hans stærke
Sans for det personalhistoriske, for hvis Nøjagtighed han ingen
Møje sparede sig. 1848—49 udgav han »Danmarks Gejstlighed«, et
personalhistorisk-statistisk Arbejde, hvis Paalidelighed vandt almindelig
Anerkendelse, medens hans Personvurderinger, der i visse
Tilfælde var taktløse, ikke kunde staa for en forstandig Kritik.
Ved sin Udgave af Ambrosius Stubs samlede Digte med en litteraturhistorisk
Indledning (1851, 5. Udg. 1879) førte han atter
denne delvis glemte Digter ind i den danske Læseverden. Alle B.s
Fortrin og Mangler som historisk Forfatter træder tydeligst frem
i hans Hovedværk: »Fortællinger af Fædrelandets Historie« (2 Bd.,
1853, 4. Udg. 1872—74). Det er en varmhjertet dansk Mands
Fortælling om Fædrenes Bedrifter, fyldt af Harme mod alt Tyskeri,
lagt til Rette for den jævne Læser, betydelig paa det personalhistoriske
Omraade, men i øvrigt mere en aandfuld Forkyndelse
end paalidelig Historie. Ringere, men vidnende om hans sjældne
Flid, er hans Alderdomsarbejder: »Danmarks Historie 1319—1536«
(1885) og »Danmarks Historie 1536—1670« (4 Bd., 1891—93).
Blandt hans øvrige Skrifter kan nævnes Biografier af N. F. S.
Grundtvig (1872), P. A. Fenger (1878) og Svend Grundtvig (1883).
— Fast Embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for B., og
han sad altid i usikre økonomiske Kaar; en fast aarlig Understøttelse,
han fra 1872 fik paa Finansloven, ændrede ikke dette
Forhold, saa han kunde skrive: »Fra jeg var Barn (1826) til nu,
da jeg er 83, har jeg aldrig været uden Gæld«. Han var uegennyttig
i al sin Færd, og mange velgørende Virksomheder havde i
ham en virksom Talsmand og en god Støtte. En Tunghørhed,
han ved et Uheld paadrog sig i 6o'ernes Slutning, lukkede ham
i nogen Maade ude fra Mennesker, saa hans ejendommelige Skikkelse
nu sjældnere saas i Vartov og ved Møder. Hans Liv havde
et stærkt ideelt Præg, og Samtiden mødte i ham en altid redelig
og helstøbt Personlighed. Selv i sin høje Alder var han aandslivlig
og Midtpunktet for en stor Slægt. — Efterladte Papirer i Det kgl.
Bibliotek. — R. 1888. — Maleri af H. Siegumfeldt (1891) paa
Fr.borg. Træsnit derefter af H. P. Hansen (1897). Buste af E. H.
Bentzen (1882) sst. Portrætteret paa Constantin Hansens Maleri
af den grundlovgivende Rigsforsamling (1860—64) sst - Pennetegning
af P. C. Skovgaard (1845). Træsnit af H. P. Hansen derefter (1897).
Litografi af A. Lønborg (1857) og af Harald Jensen (1893). Træsnit
af W. Obermann efter H. Olriks Tegning og af H. P. Hansen (1896).