Bind 2 - Rosekamp

Bajer, Fredrik. 35
og Fredssagen. I Tale og Skrift tog han til Orde for Kvindernes
Ligeberettigelse, og han var 1871 Medstifter af Dansk Kvindesamfund.
I Virksomheden for Fremme af nordisk Samarbejde og
nordisk Fællesskab deltog han bl. a. ved Oprettelsen af Nordisk
Fristats Samfund. Særlig fortjener det at fremhæves, at han
havde væsentlig Andel i, at det første nordiske Skolemøde kom
i Stand i Goteborg 1870. B.s Arbejde for Fredssagen begyndte
1867, da han søgte at faa oprettet en dansk Fredsorganisation.
Hans Bestræbelser viste sig dengang frugtesløse. Først femten
Aar senere naaede han at se Tanken virkeliggjort. 1872 valgtes
B. i Horsenskredsen til Medlem af Folketinget, hvor han derefter
uafbrudt havde Sæde indtil 1895. Hans demokratiske Synsmaader
anviste ham Plads inden for den daværende Venstreopposition, men
han havde vanskeligt ved at indordne sig under Partidisciplinen,
og i nok saa høj Grad som den storpolitiske Kamp lagde forskellige
Reformspørgsmaal og Danmarks Stilling udadtil Beslag
paa hans Interesse og Arbejdsevner. 1878 fremsatte han det Lovforslag,
som førte til Loven af 7. Maj 1880 om gift Kvindes Raadighed
over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed. Med
utrættelig Iver virkede han for Indførelsen af Forholdstalsvalgmaaden
ved de kommunale Valg. Endvidere tog han fremtrædende
Del i Forhandlingerne om Møntreformen. Men sin
Hovedopgave saa han i Arbejdet for Fredssagens Fremme. 28.
Nov. 1882 lykkedes det ham at stifte Foreningen til Danmarks
Neutralisering, som tre Aar senere fik Navnet Dansk Fredsforening
(nu Dansk Freds- og Folkeforbundsforening). Indtil 1892 var han
Formand for denne Forening, som fra en ringe Begyndelse (ved
Stiftelsen talte den kun 30 Medlemmer) arbejdede sig frem her
hjemme og under hans Ledelse hurtigt kom i Forbindelse med
andre Landes Fredsorganisationer.
Hvad B. i første Række havde Opmærksomheden henvendt paa,
var Neutralitetsspørgsmaalet. Han tog til Orde for, at Danmark —
og helst alle tre nordiske Riger — skulde neutraliseres ligesom
Schweiz og Belgien, der havde faaet deres vedvarende Neutralitet
anerkendt og garanteret. Tanken om Danmarks Neutralisering
var ikke ny. Under Fredsforhandlingerne i Wien 1864 havde de
danske Repræsentanter modtaget Instruktioner fra Ministeriet
Bluhme om at undersøge Muligheden for, at Danmark kunde
opnaa Anerkendelse som vedvarende neutral Stat i Lighed med
Schweiz og Belgien. Med Henvisning hertil rettede B. i Folketinget
23. Jan. 1885 en Forespørgsel til den daværende Udenrigsminister
(Rosenørn-Lehn) om, hvorvidt der senere var ført For-
3*