Bind 2 - Rosekamp

130 Banner.
fra Knud den Stores Kampe i England. — Slægten føres paaviselig
tilbage til Marsken Erik Nielsen, der 1340 var Lensmand paa
Aalborghus (d. 1345). Hans Søn Brune Erik til Elkær var Farfader
til Niels Eriksen til Skaregaard, Stamfader til de »nye Høeg'er«,
medens Erik Nielsens yngre Søn, Niels Eriksen Rød (d. før 1355)
til Jerpelstorp, formodes at være Farfaders Fader til nedenn. Rigsraad
Niels Eriksen B. (d. tidligst 1444) til Vinstrup og Asdal,
Stamfaderen til den Linie af Slægten, der førte Navnet B. Han
var Fader til nedenn. Rigsraad Anders Nielsen B. (d. 1486) til
Vinstrup m. m., hvis Søn Erik Andersen B. til Asdal var Fader til
nedenn. Marsk Erik Eriksen B. (ca. 1484—1554). Denne havde
i sit første Ægteskab Sønnerne nedenn. Frants B. (d. 1575) til
Kokkedal og Otte B. (d. 1585) til Asdal og Bangsbo. I andet
Ægteskab havde Marsken bl. a. Sønnen Anders B. (d. 1583) til
Gessingholm, hvis Søn Otte B. (d. 1625) ^ Gessingholm m. m.
er Stamfader til den yngre Slægt. Han var Fader til de nedenn.
Stiftamtmand Erik B. (1618—87) til Oregaard og Niels B. (1622—
70) til Ringstedgaard m. fl. Sidstnævntes Sønnesøn, Kaptajn i
Søetaten Niels B. (d. 1713) var den sidste Mand af Slægten B.
Danmarks Adels Aarbog, II, 1885, S. 31—53. C. Klitgaard i Personalh.
Tidsskr., 9. Rk., V, ,98«, S. I27f. Albert Fabritius.
Banner, Anders Nielsen, d. 1486, Rigsraad. Forældre: Rigsraad
Niels Eriksen B. (s. d.) og Hustru. Gift i° før 1455 med Kirsten
Gyldenstierne, der levede endnu 1468 (gift i° med Gotskalk Andersen
Stenbrikke til Kokkedal), D. af Erik Nielsen. 2° med Sophie
Galt, der levede endnu 1531 (gift 2° før 1496 med Iver Eriksen
Fasti), D. af Mogens Ebbesen Galt.
A. N. B. var Vendsyssels rigeste og mest ansete Adelsmand i den
sidste Del af 15. Aarh. Hans Hovedbesiddelse var Kokkedal, som
hans første Ægteskab havde skaffet ham; efter sin Fader havde
han arvet Vinstrup ved Tjustrup Sø paa Sjælland; ved Moderens
Død 1479 kom han tillige i Besiddelse af Asdal. Desuden ejede
han flere mindre Hovedgaarde som Højris, Assendrup og Drefsholm
(i Vrensted Sogn). Hans udstrakte Godsbesiddelse førte ham
ind i vidtløftige Processer, saaledes bl. a. med Provsten i Børglum
og Prioren i Hundslund Kloster; disse to gejstlige Herrer udvirkede
endog et Pavebrev med Bandtrusel mod ham, et Dokument, hvis
Retsgyldighed dog underkendtes af Kongen og Rigsraadet paa
Stændermødet 1468. Som Ridder nævnes han allerede 1452; som
Rigsraad kan han derimod ikke med Sikkerhed paavises før 1465.
1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev