Bind 2 - Rosekamp

222 Basedow, J. B.
berømt. B.s Metode gik i alt væsentligt ud paa at lade Eleven
legende tilegne sig Kundskaber; Undervisningen foregik for en stor
Del under fri Færden i Mark, Have og Avlsbygninger, hvor
Drengen gjorde sine Iagttagelser, som Læreren knyttede sin Belæring
til. Spredt og springende, men tillige livfuld og interessevækkende
var denne Undervisning, og den skaffede hurtig B. Ry
som en højtbegavet og original Lærer. 1752 vandt han ved en
Dissertation over sin Metode (De philosophiæ studio, 1753) Magistergraden
ved Universitetet i Kiel, og kort efter udgav han en
Brochure med Titlen »Kurze Nachricht, in wie ferne die Lehrart
des Privat-Unterrichts welche in meiner Disputation unter dem
Titel: Inusitata etc. vorgeschlagen worden, wirklich ausgetibet sey,
und was sie gewirket håbe«.
Fra den holstenske Landadels Herresæder naaede B.s Ry til
Regeringen i Kbh. Paa Digteren Klopstocks Anbefaling fik A. G.
Moltke ham i Begyndelsen af 1753 ansat som Professor ved Akademiet
i Sorø, og her opholdt han sig i otte Aar. Han skulde undervise
i Moralfilosofi og det tyske Sprog, og hans Evne til at vække
Interesse og imponere gjorde sig straks gældende; de unge Akademister
følte sig i høj Grad tiltalte af den unge Professors livlige og
kraftige Veltalenhed og flokkedes til hans Forelæsninger med en
Iver, som vakte de andre Læreres Skinsyge. — B. udgav under
sit Ophold i Sorø sin »Practische Philosophie fiir alle Stande«
(2 Bd. 1758) og begyndte paa et Værk om den teoretiske Filosofi,
der dog ikke blev fuldendt. Grunden hertil var, at B. ved sin
Opførsel og ved de Meninger, han — undertiden paa ret udæskende
Maade — fremsatte, efterhaanden skaffede sig indflydelsesrige
Modstandere. 1757 var det efter hans eget Ønske blevet
overdraget ham at holde Forelæsninger over Teologi. Han lod
sin Indledningsforelæsning trykke, og heri udtaler han Meninger,
som afveg stærkt fra de kirkelig-ortodokse. Han anser Spørgsmaal
som Treenigheden, Helvedstraffens Evighed og Skriftens Inspiration
som Stridsspørgsmaal, enhver maa tage personlig Stilling
til; dog erklærer han, at han tror paa Jesu Guddommelighed, og
at han vil bekæmpe Tidens »Freigeisterei« (Deisme, Naturalisme).
Han viser sig i det hele som en individualistisk og kritisk præget
Oplysningsskribent, der ud fra Datidens moderne Grundsætninger
vilde bekæmpe Ateismen for Moralens Skyld. 1760 fik Akademiet
en ny Overhofmester i Grev F. Danneskiold-Samsøe, og denne
strengt ortodokse Mand følte sig i høj Grad oprørt ved Tanken
om, at en Mand med B.s Meninger fik Lov at virke ved en Opdragelsesanstalt
for unge Mennesker, og lagde ham alle mulige Hin-