Bind 2 - Rosekamp

Baurenfeind, Georg Vilhelm. 261
kunde ledsage Niebuhrs Ekspedition til Arabien, udpegede Kunstakademiet
B. Aaret efter afrejste Ekspeditionen. Nogle af B.s
Tegninger fra denne blev senere af J. F. Clemens stukket i Kobber
til det 1774 udkomne 1. Bind af Carsten Niebuhr: »Reisebeschreibung
nach Arabien und andern umliegenden Låndern«. B., der
arbejdede i den samtidige sydtyske Stils tunge og grove Manér,
naaede inden sin tidlige Død ikke videre langt frem inden for
Kobberstikkunsten. — Stik af ham selv efter Maleri af N. C.
Matthes.
A. Hennings: Essai historique sur les arts en Dannemare, 1778, S. 77. A. F.
Biisching: Historie om de tegnende skiønne Kunster, 1783, S. 336 f., 346.
Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, Sp. 737. Leo Swane: J. F. Clemens, 1929,
S. 91, 97. B. G. Niebuhr: Carsten Niebuhr's Leben, 1817, S. 20.
V. Thorlacius-Ussing (F. J. Meier).
Baurenfeind (Paurenfeind), Wolfgang (Wulff) Ernst, ca. 1684—
1764, Officer. D. 28. Marts 1764 i Kbh., begr. sst. (Garn. K.).
Skal have været af salzburgsk Adelsslægt, men er ikke paavist i
Genealogierne i Salzburg Landesregierungs-Archiv. Ugift.
B. kendes først som Fændrik i Korpset i kejserlig Sold i Ungarn
1705. To Aar senere udnævntes han til kar. Løjtnant og 1709 til
virkelig Løjtnant. 1711 blev han Kaptajnløjtnant og fire Aar efter
Kaptajn i fynske nationale Infanteriregiment (Skam Herreds Kompagni),
med hvilket han 1717—18 med Hæder deltog i Krigen i
Norge. 1722 forsattes han til fynske geworbne Infanteriregiment
og n. A. til Grenaderkorpset. Hans militære Tjeneste afbrødes
1729, idet han efter kongelig Ordre sendtes ud paa Rejse som
Hovmester for den unge Grev Otto Didrik Schack. 1731 udnævntes
han til kar. og to Aar senere til virkelig Oberstløjtnant. Samtidig
med denne Udnævnelse ansattes han i Kronprinsens Regiment, og
1737 udnævntes han til Oberst og Kommandør for dette Regiment.
1751 blev han Generalmajor; han var Medlem af Reglementskommissionen
af 1753 og blev 1758 Generalløjtnant. — Hv. R.
1 759- Rockstroh.
Bay, Navnet paa flere danske Borger- og Bondeslægter, af hvilke
den mest kendte er en talrig Randers-Slægt, der føres tilbage til
Raadmand Anders B. (1526—98), hvis Sønnesøn Anders Sørensen
B. (ca. 1609—43) var Fader til Maren Andersdatter B., hvis Børn
af Ægteskab med Borger i Randers Niels Nielsen optog Moderens
Slægtsnavn. Hun var Bedstemoder til Købmand i Randers Rudolph
Nielsen B. (1689—1740), der havde fjorten Børn. Af disse var den