Bind 2 - Rosekamp

46 Balle, Nicolai Edinger.
gede Formuleringer. En ny historisk Metode vandt Hævd under
Navnet Neologi og er Grundlaget for den moderne teologiske
Forskning. — Trods Tilbud om Ansættelse i Udlandet foretrak B.
at vende hjem og blev 1770 Dekan paa Kommunitetet og Borchs
Kollegium. Naar han, der efter sin Uddannelse syntes forudbestemt
til akademisk Bane, søgte og 1771 fik det fjerne Præstekald'
Kettrup-Gøttrup, skyldtes det sikkert Ønsket om at kunne sætte
Bo. Opholdet der blev dog kort; 17. Jan. 1772 var Struensees Styre
forbi, og Guldberg kaldte B. som teologisk Professor til Kbh., hvor
han hilstes med Forventning af den yngre Generation. Hans Professortid
20. Marts 1772—15. Juni 1783 var præget af en enorm
Flid; han behandlede baade Dogmatik (»Theses theologicæ«, 1776),
Fortolkning, Kirkehistorie og siden 1774, da han blev Hofprædikant
og Dr. theol. (»Doctrina de imagine Dei«), tillige Pastoralteologi.
B.s teologiske Standpunkt var en konservativ Supranaturalisme,
som i dogmatisk Henseende dækkede den gammellutherske Teologis
Skema, men som nu fik sin Begrundelse i Wolffs Filosofi.
For B. var Aabenbaringen i Skriften ikke en urørlig, af Aanden
dikteret Masse. I Skriften var Aabenbaringen, men han anerkendte,
at Skriften havde en historisk, en menneskelig Side, der
maatte være Genstand for historisk Undersøgelse og sproglig Fortolkning.
B.s Interesse var den bibelske Teologi, og han afviste
at indlægge filosofiske Tanker i en Tekst, naar Opgaven var at
fortolke den sagligt. At B. derved for adskillige af de ældre (bl. a.
for P. Holm) kom til at staa som en »Kætter«, er sikkert nok;
derimod var han paa det venskabeligste forbundet med Guldberg,
med hvis Regimente hans Tid som Professor omtrent faldt sammen;
de to var ligesindede baade i teologiske og menneskelige Interesser;
dog har Guldberg større Skyld end B. i den groteske Maade, paa
hvilken T. C. Bruun blev behandlet, da han 1783 havde udgivet
»Mine Fritimer«, et Koketteri med Boccaccio. Guldberg følte det
som en hellig Pligt at holde alle kirkefjendtlige, radikale Strømninger
ude; disse lod sig dog kun opdæmme, men ikke i Længden
afvise. — B. blev 1782 adjungeret sin Svigerfader, Ludvig Harboe,
i Bispeembedet, hvad der gav Anledning til Spot over »Ypperstepræsteembedets
Arvelighed paa Spindesiden«, og efter Harboes
Død 1783 blev B. hans Efterfølger. Med Guldbergs Fald 14. April
1784 var der blevet aaben Bane for Indførelse af Oplysningens
Ideer. Engelsk Deisme, fransk Materialisme og tysk Fornufttro
gjorde sig i stigende Grad gældende inden for det almindelige
Aandsliv og satte ogsaa sit Præg paa den teologiske Forskning og
det kirkelige Liv. Den Enhed mellem Fornuft og Aabenbaring,