Bind 2 - Rosekamp

234
Bastholm, Christian.
(1802), etnologiske og stoiske Emner. — Den nye Tid blev præget
af Kants Filosofi og Romantikken; ingen af Delene kunde B. tilegne
sig. Han var for sin Tid en stilfuld og behændig Skribent, der
formidlede den tyske Oplysnings teologiske Synspunkter. Strømmen,
der gik i radikal Retning, førte ham med sig, og denne
Udvikling gjorde det vanskeligt for ham at finde et Staasted og
at give en fast Vejledning for andre. I sin Gavnelyst var han
hektisk flittig, og da Branden 1795 tilintetgjorde hans Bibliotek
og Ekscerpter, begyndte han forfra med en Blanding af stoisk og
kristelig Taalmodighed. Selv om hans Begrænsning er iøjnefaldende,
kan man ikke frakende hans apologetiske Forsøg enhver
Betydning i Samtiden. Han har i sin Kreds staaet som en Garant
for Foreningen af Tro og Oplysning og har bidraget til at afsvække
de værste Indhug fra antikristelig Side. — Medlem af Vid. Selsk.
1805. — R. 1808. — Maleri af Jens Juel (1781) paa Fr.borg.
Stik af J. F. Clemens herefter og af G. L. Lahde 1806.
Acta academica 1774, S. 21 ff. G. L. Lahde: Portræter med Biographier,
5. Hæfte, 1806. J. Møller: Theologisk Bibi., XVI, 1819, S. 281—406. Dansk
Maanedsskrift, 2. Rk., II, 1868. M. Neiiendam: Chr. B., 1922. Slægt ved
C. Klitgaard i Vendsysselske Aarb., ,933. Michael Neiiendam.
Bastholm, Hans, 1774—1856, Præst. F. 21. Aug. 1774 i Kbh.
(Cit.), d. 14. Juni 1856 sst., begr. paa Frbg. Forældre: Præst i
Kastellet, senere Hofprædikant Christian B. (s. d.) og 1. Hustru.
Gift 6. Sept. 1799 i Horsens med Anne Jacobine Beyer, f. 10. Nov.
1778 i Ringkøbing, d. 17. Sept. 1859 i Kbh., D. af Vej ermester,
senere Forligskommissær Valentin B. (1748—1822, gift 2° 1791 med
Ingeborg Buchholtz, 1765—1851) og Kirstine de Fine Montagne
(1760-89).
B. blev Student 1789, privat dimitteret, cand. theol. 1793 og
opholdt sig indtil Foraaret 1797 i Udlandet (Gottingen, Kiel,
Paris). 1799 blev han residerende Kapellan ved St. Mikkels Kirke
i Slagelse, 1801 Sognepræst ved St. Peders Kirke og Hospitalet sst.
1846 tog han sin Afsked og flyttede til Kbh. B. var et Barn af
Oplysningstiden, men naaede aldrig at træde sine Børnesko. Endnu
før han begyndte sin Livsgerning paa Grænsen af to Tidsaldre,
var han antikveret. Hans teologiske Standpunkt var en Blanding
af Eudaimonisme og Rationalisme. Uden at nægte Aabenbaringens
Nødvendighed som Gennemgangsled, saa han hen til den Tid,
da den rene og oplyste Fornuft vilde indeholde den sande Religion,
selv om han ikke sjældent fandt, at Vejen syntes urimelig lang.
Nogen dybere Interesse for sin Præstegerning havde han ikke.