Bind 2 - Rosekamp

18 Baggesen, Jens.
længere Forstanden, men Følelsen, der skal indtage Forsædet i
Litteraturen, Skønheden ligger ikke i de regelmæssige Figurer,
men i Slangelinien. I Kapitlet »Mannheim« siger han Farvel til
Klassicismen. B. har dyppet sin lunefulde Pen i Sternes Blækhus;
det er en stor Prosaist af den engelske Skole, som staar fuldt
færdig for os. B. polemiserer i Bogen mod de tørre Rejsebeskrivelser.
Han er selv Midtpunktet i sit Værk, Emnet er lige
saa meget den i utallige Sindsstemninger og individuelle Træk
skildrede Digtersjæl som det til aandeligt og politisk Liv opvaagnende
Europa.
28. April 1793 tiltraadte B. sin anden Rejse, denne Gang med
Hustru og Barn. Det var atter Prinsen af Augustenborg, som
havde sørget for, at han fik Midler af det offentlige (til pædagogiske
Studier, som han dog forsømte). Vejen gik over Holsten,
Hamburg, Braunschweig, Jena, Weimar, Gotha, Nurnberg (hvor
han blev optaget i Frimurernes Mestergrad) og Ulm til Schweiz.
Her blev han fra Aug. til Dec, men hans urolige Rejsehjerte drev
ham til midt om Vinteren at bryde op og foretage en Afstikker
sammen med Vennen, den tyske Maler og kunsthistoriske Forfatter
Carl Ludwig Fernow, over Augsburg, Wien og Venezia
til Firenze; i Italien fordybede han sig i Kunststudier. Fra April
1794 til Marts 1795 blev han i Schweiz, oftest i mørk Stemning,
ikke mindst paa Grund af Hustruens vaklende Helbred. Hun
havde 1793 født ham endnu en Søn, men de mistede deres Førstefødte
kort efter. Paa Hjemrejsen skiltes B. en Maaned fra Familien
for atter at besøge Paris, hvor han denne Gang gjorde mange
Bekendtskaber; her saa han ogsaa Prairial-Opstanden paa nært
Hold. Han stødte til Familien i Weimar, hvor han traf Goethe, og
slog sig 7. Juli ned paa Augustenborg Slot. Der kom Sønnen
August til Verden.
Maanederne Okt. 1795—Juli 1796 tilbragte Familien i Kiel.
8. Juli 1796 blev B. ansat som Viceprovst paa Regensen, en Bestilling,
hvori han ikke har resideret mange Semestre, men hvorfra
han først entledigedes 1803. Hustruens Sygdom nødte ham
til at bryde op i Marts 1797. De maatte standse i Kiel, hvor
hun døde, og B. tog til Bern, hvor han anbragte de moderløse
Smaa hos Fru v. Haller. Han sørgede dybt over Tabet af Sophie,
men plejede dog stadig nye Ægteskabsplaner. I Maj 1798 rejste
han til Italien (Milano og Torino), tilbragte Sommeren i Nærheden
af Geneve, optaget af politiske Interesser (Schweiz var i
Krisetilstand) og af sit tyske Epos »Parthenais«. Han ventede sig
meget af dette moderne Heltedigt, og det blev virkelig en Succes