Bind 2 - Rosekamp

Bartholin, Thomas. 207
fra hollandske lærdes Side, saaledes ved vigtige tilføjede Bemærkninger
om Hjernens Struktur af hans berømte jævnaldrende, Franciscus
de le Boé Sylvius, der dengang var Læge i Amsterdam, og især
ved to Breve om Blodomløbet og om Mælkekarrene af hans Lærer
og Ven Walæus, der er trykt i Værkets Slutning. Den Omstændighed,
at Harveys nye banebrydende Lære her første Gang i en
Haandbog blev fuldt ud godkendt, gav Udgaven en ganske særlig
Betydning.
Imidlertid havde han 1640 paa Grund af Sygdom forladt Leiden,
og da han paa Grund af Krigsuroligheder maatte opgive et paatænkt
Kurophold i Spaa, drog han til Paris, hvor han studerede
under de to daværende Professorer ved College royal, R. Moreau
og den berømte Anti-Paracelsist Guy Patin, medens han ikke synes
at være kommet i megen Berøring med den yngre Riolan. N. A.
rejste han videre til Montpellier, hvor han gjorde sig bemærket ved
at tage Del i en medicinsk Disputation om Mælkekarrene, men
for øvrigt følte sig mindre tilfreds. Han skyndte sig derfor endnu
samme Efteraar sammen med sin Broder Caspar bort til Padovas
berømte Universitet, hvor han opholdt sig i to Aar og nød en
voksende Anseelse, hvorom hans Valg til Consiliarius for den tyske
Nation og derefter til Prorektor og Syndikus ved Universitetet
vidner. Han blev ogsaa med megen Venlighed modtaget af den
her bosatte berømte danske Læge Joh. Rhode, Ole Worms Ven,
gennem hvem han blev bekendt med den tyske Anatom Joh.
Vesling, der en Tid lang var Professor i Padova. Foruden anatomiske
Studier under dennes Vejledning dyrkede han Kirurgi hos
Marchettis, praktisk Medicin hos Sala og Sylvaticus, men bekender
i øvrigt i Breve til Worm, at hans Studier i denne Tid i det hele
var blevet noget vidtsvævende, og at Lægevidenskaben dog ikke
fuldt formaaede at fængsle ham, en Bekendelse, som giver Worm
Anledning til at indskærpe ham at holde fast ved denne Videnskab,
bl. a. af den praktiske Grund, at han var bestemt til Vikar for sin
gamle Morfader Thomas Fincke. Derfor opfordrer Worm ham
ogsaa til snarest muligt at afslutte sine udenlandske Studier og
komme hjem, men det er tydeligt af B.s Svar, at han ikke havde
Lyst dertil, og han undskylder sig da navnlig med sit svagelige
Helbred. Han rejste 1643 videre sydpaa, først til Rom og derfra
til Napoli og Sicilien, hvor han i Messina afslog et Tilbud om en
vellønnet Professorplads. Han gjorde Forsøg paa at naa Ægypten,
men naaede paa Grund af smitsom Sygdom paa Skibet kun til
Malta, hvor de talrige »Glossopetræ« (forstenede Hajtænder),
som man efter en Legende tillagde overordentlige helbredende