Bind 2 - Rosekamp

39«
Benzon, Alfred.
Firmaet Alfred Benzon 1849—1884—1909, 1909. Ny Pharmaceutisk Tid.,
1884, S. 385 ff. Vilh. Bergsøe i 111. Tid. 11. Jan. 1885. William Benzon:
Stamt. over Slægten efter Niels Benzon, 1897, S. 20. P 1 M h
Benzon, Bøje Peter Lorenz Alfred, 1855—1932, Apoteker og
Fabrikejer. F. 17. Jan. 1855 i Kbh. (Helligg.), d. 21. Maj 1932
sst, Urne paa Taarbæk Kgd. Forældre: Apoteker Alfred B. (s. d.)
og Hustru. Gift 26. Maj 1888 i Kbh. (Frue) med Johanna (Hanne)
Bissen, f. 4. Juli 1862 i Rom, d. 15. Febr. 1930 i Kbh., D. af Billedhugger,
senere Professor Vilhelm B. (s. d.) og 1. Hustru.
B. blev Student 1873 fra Haderslev Læreres Skole, Discipel paa
Svaneapoteket i Kbh. 1873—75, cand. pharm. 1877, hvorefter
han et halvt Aar konditionerede i Nykøbing F. Han studerede
Kemi paa Polyteknisk Læreanstalt samt Handelsvidenskab, gik
tillige paa Krøyers Tegneskole og udstillede særlig som Marinemaler
flere Aar paa Charlottenborg. Som Sønner af »gamle A. B.«
skulde han og Broderen Otto B. (s. d.) fra Nytaar 1885 have været
optaget i Faderens store Firma, men ved dennes Død 1884 overgik
Apoteket og Fabrikvirksomheden tillige med Apoteket i Thorshavn
til begge Sønner; dette sidste beholdt de til 1899, og ved
Otto B.s Død 1927 blev B. Eneleder af hele det store Foretagende.
Under hans myndige Haand udvidedes efterhaanden Fabrikken
ved Kalvebodstrand meget betydeligt ved Oprettelse af nye Afdelinger,
og der opførtes moderne Lager- og Fabrikbygninger, saaledes
at hele Virksomheden nu fremtræder i fuldt moderne Skikkelse
og opfylder alle Nutidens Krav; de udmærkede Produkter derfra
er kendt langt ud over Landets Grænser. — Inden for Apotekervæsenet
blev B. 1892 et meget virksomt Medlem af Danmarks
Apotekerforening og ved sine fremragende administrative Evner
og sine ualmindelige Talegaver dens Formand 1894—1926; ved
sin Fratræden blev han Foreningens Æresmedlem. Som Formand
har han udført et meget stort Arbejde for sit Fag, men hans Dobbeltstilling
som Apotekernes Tillidsmand og som Indehaver af
Fabrikken paaførte ham berettigede Angreb, som han dog altid
mødte med stor Overlegenhed. Hans største Indsats inden for
denne Gerning var Udarbejdelsen af Apotekerloven af 1913, der
afløste den gamle Forordning af 1672; i første Række skyldtes
denne Lov B.s store Arbejde. Selv i de seneste Aar skete overhovedet
intet af Betydning inden for Apotekerforeningen uden hans
Medvirken. Over for Medhjælperforeningens Organisation stod
B. i de mange Aar meget skarpt; han mente at maatte modsætte
sig dens Krav om forbedrede Levevilkaar, og det var ham en