Bind 2 - Rosekamp

394 Bentzon, Povl.
Formand for Raderforeningen. — Etatsraad 1907. — R. 1899.
DM. 1918. K. 2 1923. F.M.G. 1932. — Maleri af Hans Brygge
1922. Radering af Juel Madsen 1920.
Landinspektørforeningen gennem 50 Aar, 1925. A. Schneider.
Bentzon, Viggo, f. 1861, Retslærd. F. 15. Aug. 1861 i Kbh.
(Johs.). Broder til Povl B. (s. d.). Gift i° 10. Juni 1887 i Asminderød
med Martha Drachmann (s. d.). 2° 14. Okt. 1913 i
Kbh. (Frederiks) med Karen Emma Hartmann, f. 6. Jan. 1882
i Kbh. (Frue), D. af Overretssagfører Frederik August H. (1843
—-1908) og Alice de Dompierre de Jonquiéres (1848—1921).
B. blev Student 1879 fra Borgerdydskolen paa Christianshavn,
cand. jur. 1884 og efter en Udenlandsrejse 1887—89 — Miinchen,
Gottingen, Rom, Oslo — Dr. jur. 1890 med Afhandlingen »Begrebet
vis maior i romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn
til Reders Ansvar for Ladning« (1890), s. A. i nogle Maaneder
Assistent (Sekretær) i Justitsministeriet, 1891 midlertidig Docent
ved Universitetet med Søretten som særligt Undervisningsfag, 1892
—1930 Prof. ord. Han var Medlem af Konsistorium 1902—14,
1918—20, 1925—30, Referendarius consistorii 1906—10, Rector
universitatis 1918—19, Censor ved de juridiske Examina 1930.
Som Lærer, ikke mindst som Eksaminator, viste B. udprægede
Evner; hans pædagogiske Interesser, der litterært havde sat Frugt
i Artiklen »De juridiske Eksaminer i Tyskland og Danmark« (Ugeskrift
for Retsvæsen, 1900), gav sig tillige Udslag i Arbejde for
den Reform af det juridiske Studium, der fik Statens Sanktion
ved den kgl. Anordning af 1. Dec. 1902; han stod ved Kr. Erslevs
Side i dennes Kamp for Universitetets nye Forfatning af 6. Sept.
1902 og var Medlem af Udvalget af 13. Okt. 1919 om Oprettelsen
af et Universitet i Jylland.
Som Forfatter havde B. i sine Kandidataar vakt Opmærksomhed
ved i en Afhandling i »Ugeskrift for Retsvæsen« (1886) at forsøge
en ny Løsning af de omtvistede Spørgsmaal i Konkurslovens § 18;
ved Universitetet behandlede han — foruden Søretten — almindelig
Retslære som Goos' Arvtager og senere Civilrettens første
Afdeling efter Deuntzer. Allerede B.s Doktordisputats viste hans
videnskabelige Egenart og Ejendommelighederne ved hans litterære
Personlighed. Studiet af Jhering havde ført ham til paa
Konstruktionens Bekostning at fremhæve Retsreglernes reale
Grunde — han sondrede her mellem mere materielretlige og mere
retstekniske — »den retstekniske Forskydning« —, han pegede paa
Sammenspillet mellem Reglen og Enkelttilfældets særlige Krav —