Bind 2 - Rosekamp

5o8 Bernstorff, Andreas Peter.
Der gaar adskillige Traade mellem Faderens og Slægtens Opfattelse
af Adelens Forhold til Stænder- og Fyrstemagt og Sønnens
senere Holdning over for Hertugdømmernes Ridderskab. Lige
saa sikkert er det, at Faderens Følelse af en Adelsmands og Godsejers
Forpligtelse til hæderlig Livsvandel og forsvarlig Husholdning
og til human Behandling af sine Bønder har givet Sønnen varige
Indtryk. Barndomshjemmet var stærkt religiøst og navnlig Moderen
paavirket af Pietismen. Livet mellem Tidsalderens Mennesker
og en yngre Generations forskelligartede Indstilling øvede i de
følgende Aar mangfoldig Paavirkning paa B.s Tankegang, men
rokkede aldrig hans ortodokse Tro. Forældrene nærede den dybeste
Kærlighed til deres Børn og tog sig med Iver af deres Opdragelse,
men krævede samtidig en Lydighed, der udelukkede et nærmere
Forhold. B. kunde i sin Barndom være flygtig og løssluppen,
paastaaelig og vise Hang til Fantasterier. Selvtugt og haardt
Arbejde afværgede Farerne for en uheldig Udvikling, men forhindrede
ikke, at disse Anlæg i Manddomsaarene kunde give sig
Udslag i selvgod Dømmelyst og paa Slutningen af hans Livsbane
gøre ham til et Bytte for Tidsalderens Mysticisme. Vaagnende
politisk og historisk Interesse blev næret ved Slægtens Fortællinger
om Bedstefaderens hannoveranske Livsgerning og Onkelens straalende
Karriere i Danmark.
B.s Uddannelse var Tidens sædvanlige for unge Adelsmænd og
fulgte samme Baner som Faderens og Farbroderen J. H. E. B.s:
Efter Barndomsaarenes Hjemmeundervisning Studier i Universitetsbyer
(1752—55) og derefter langvarige Udenlandsrejser (1755
—57). I Leipzig fik han sin Gang i C. F. Gellerts Hus, hørte i
Gottingen Forelæsninger hos Mænd som Putter og Achenwall og
stiftede i Geneve Bekendtskab bl. a. med Necker. I de tyske
Byer førte han et muntert Samliv med jævnaldrende borgerlige
og adelige Kammerater, men erhvervede ogsaa et grundigt
Kendskab til den nye tyske Litteratur. Navnlig i Geneve
plejede han Omgang med lærde Mænd og fik Lejlighed til at læse
Hovedværkerne i Samtidens politiske og filosofiske franske Litteratur.
Overalt paa de følgende Udenlandsrejser, i Italien, Wien
og Tyskland, i Paris og i England stiftede han Bekendtskab med
Tidens fremragende Mænd og satte sig ind i de forskellige Landes
økonomiske og politiske Forhold. I Rom blev han taget under
Vingerne af den franske Gesandt, Hertugen af Choiseul, og røgtede
sit første Hverv i Danmarks Tjeneste ved at forelægge Jardins
Tegninger til Frederikskirken for italienske Arkitekter. Opholdet
i Wien og Paris midt under Syvaarskrigen gav ham levende